Faurby 396: Ulv i fåreklæder
Den ny Faurby 396 Jesper Bank Edition, der i aktion i dag i Big Boat Challenge, er en fornøjelse på kulfiberrattet. Jesper Bank, der skal bruge den til tur- og kapsejlads, har sat kraftige fingeraftryk på båden. Se billeder.
I 20 år har Jesper Bank nærmest ikke været på sejlerferie. Det lykkedes nu med ny Faurby-båd.
Vi testede hende for få uger siden.
Det blæste perfekt til sejlads ud for Faurby Yachts ved Skærbæk Havn, da JyskeVestkysten og minbaad.dk testede den nye danske båd med det lange navn Faurby 396 Jesper Bank Edition.
Lavvande var det også, da nordiske journalister troppede op, ikke mindst fordi OL-guldvinderen og Americas Cup-sejleren Jesper Bank har sat fingeraftryk på bådtypen. Det gik dog ikke helt efter planen.
Vi har faktisk stået på grund med båden, der er ikke meget vand i havnen i dag, sagde Jesper Bank, der har strækstabile, lette Epex-sejl fra Elvstrøm Sails i Aabenraa, i et firma han er sælger i og medejer af.
Men vi kom på vandet, og det gik stærkt, selvom Faurby 396 Jesper Bank Edition havde en fiskeruse på kølen, fandt vi ud af senere. Vi sejlede dog 6,5 knob på kryds og gik højt til vinden, men farten på den 12 meter båd uden fiskeruse nærmer sig syv knob.
Til eksamen i Big Boat Challenge
Og det er en konkurrencedygtig fart, når Jesper Bank deltager med båden i Danmarks største kapsejlads, Palby Fyn Cup fra Bogense, i slutningen af maj. Her bliver de hårdeste konkurrenter både fra X-Yachts i Haderslev og Luffe Yachts i Kolding. Både, der er i samme høje design og apteringsstandard, som Faurby Yachts.
I dag 22. maj deltager båden også i Big Boat Challenge, hvor den kastes for løverne.
Vi får det kæmpe rat, der er i kulfiber, som den lette, stive mast er det fra Nordic Mast i Aabenraa. Det er kvalitet, og det koster ekstra.
Ulv i fåreklæder
Båden opfører sig som en kapsejladsbåd, for der er fremdrift i båden, der imidlertid mest er tænkt som en turbåd.
Det er en ulv i fåreklæder, konkluderer vi. Man kan da heller ikke se, at Faurby 396 Jesper Bank Edition, efter råd fra Jesper Bank, har fået en lettere og dybere køl på.
Også roret er blevet mindre. Alt sammen for at give mindre vandmodstand, forklarer Jesper Bank.
Vi hiver i rattet i en vending, og båden reagerer prompte, hvilket vidner om levende sejlegenskaber. Det skal også nævnes, at båden kun er 3,37 meter bred. Smalle og flotte linjer er kendetegn for Faurby Yachts.
Cockpittet er blevet åbnet i skroget, der er fra 2004.
Det er altså min egen båd du er om bord på, sagde en smilende Bank.
Sænket rulleforstag på et lækkert teakdæk.
Jesper Bank som gast og taktiker for minbaad.dk og JyskeVestkysten.
Apteringen er i teak i en en traditionel kahyt.
Jesper Banks båd er med Elvstrøm Sails' Epex. Bank er medejer af Elvstrøm Sails.