Gå til hoved-indhold
Billedet viser aften solen fra New York Yacht Clubs klubhus her i Newport. De fleste sejladser kommer til at foregå ude ved broen, som anes i baggrunden.Diverse
Billedet viser aften solen fra New York Yacht Clubs klubhus her i Newport. De fleste sejladser kommer til at foregå ude ved broen, som anes i baggrunden.

Video og rapport fra Meldgaard i USA - sejladser tabt

Førstedagen blev lige så svær, som vi havde forestillet os. Efter en meget svag vind krydret med stærk modstrøm døde vinden, og vi blev sendt på land. Men vi nåede dog en enkelt sejlads, som vi desværre tabte, fortæller Meldgaard fra Newport ved VM i matchrace.

Af Troels Lykke |

Da vi kom på vandet igen, var søbrisen fyldt ind med ca 10 m/s, og det blev til yderligere tre sejladser.

Vi vandt en tæt sejlads imod vores New Zealandske træningsvenner, men tabte yderligere to sejladser. Så vi er nu igen lidt presset efter første dagen. Det skriver Team Meldgaard på www.matchraceteam.dk

På banen er det let at se, at der er mange nationer, som fokuserer meget på den nye OL-disciplin.

I vores gruppe er vi to hold (DEN og FIN), som ikke har minimum en elite træner på vandet.

Men heldigvis mingler vi selv, så godt vi kan, med de andre nationers trænere, så vi kan få opbevaret vores mad og udstyr lettingængeligt på trænerbådene. Økonomisk er vi godt støttet af Dansk Sejlunion.

Omgivelserne her i Newport er fabelagtige! Vi bor fantastisk (som vi altid gør i USA!), denne gang med kun 2 min gang til havnen og en fantastisk udsigt over bugten. Det er igen privat indkvartering, hos den familie vi også boede hos, da vi var her sidste år.

I morgen er det den anden gruppe, som starter på vandet, så vi skal nok først sejle sent på eftermiddagen. Men hep lidt ekstra på os så vi får lidt sejre på kontoen.

Ny stemningsvideo er lagt op på siden med vores VM hold - se den før alle de andre! :-)

Motor
content-loader
content-loader
content-loader