KOMMENTAR: Det nåede at blive pinligt i Nyborg
Men stemningen blev reddet ved DS' generalforsamling. Det var punktet om direkte valg, som skabte stor dramatik, da Sejlunionens bestyrelse i første omgang kun ville give én plads i et nyt udvalg til Lerche-fløj omkring direkte valg til bestyrelsen. Små sejlklubber leverede kompromisset, respekt, modsat en noget defensiv bestyrelse. Opdateret 18.04
Der var propfuldt med klubmedlemmer i lørdags på Hotel Nyborg Strand, hvor sejlerne havde udsigt mod Storebælt under DS' generalforsamling.
Et punkt havde for alvor fået sejlklubberne til at møde op: Direkte valg af bestyrelsen eller bevare regionerne, hvor man havde en billet til bestyrelsen.
Afgående formand Carl Gerstrøm nåede at sige om fem sejlklubbers forslag omkring direkte valg:
"Det har et element af kjøbenhavneri og storby over sig."
Gerstrøms ord kom efter et flot indlæg fra Hellerup Sejlklubs Christian Lerche, der leverede klart det bedste i debatten om direkte valg af bestyrelsen. Indholdet kan man jo diskuttere og det blev der så sandelig.
Diskussionen blev godt hjulpet af en dårlig stemning mellem bestyrelsen på den ene side og Christian Lerche og de fem sejlklubber: Hellerup, Vedbæk, Århus Sejlklub, Marselisborg og Sejlklubben Bugten Århus på den anden side.
Christian Lerche og klubberne havde nemlig, før generalforsamlingen, kritiseret DS' bestyrelse i vendinger, der blev opfattet meget negativt af formand Carl Gerstrøm, næstformand Jimmy Harder og resten af bestyrelsen.
Regionerne virker ikke i virkeligheden
Lerche gik på talerstolen, der gik et mindre sug gennem salen. Endelig punktet, der kunne ændre en del på Sejlunionen fremover.
Direkte valg minder måske for nogen om at aktionærer skal have mere indflydelse eller begrebet Lean. Områder går i dag på tværs af regionerne med elite, bredde, taske sejlere og det kan ikke varetages gennem regionerne, forklarede Lerche omkring hvorfor bestyrelsen skal vælges direkte.
Mens de anonyme regionale valg var uden interesse for sejlere og pressen. Helt korrekt, kan vi tilføje.
"Udpegningerne i regionerne er fuldstændige anonyme og udemokratiske," argumenterede Christian Lerche, der også slog fast at direkte valg på generalforsamlingen ville give langt mere omtale og debat.
Han blev bakket op af flere, der kunne fortælle, at regionerne ikke havde nogen særlig kontakt med sejlklubberne, på nær en sejler fra Herslev Strand Sejlklub, der havde god kontakt til deres regionsformand, Conny, der er i DS bestyrelsen.
Altså regioner er flot på papiret, men reelt er de uden betydning. Men stemningen for direkte valg var der ikke i alle sejlklubberne.
Flertal for direkte valg var der (nok) ikke
Det krævede 2/3 flertal på generalforsamlingen og derfor tog Christian Lerche i mod kompromisforslaget fra sejlklubberne Tejn, Gråsten og Aabenraa, er vores vurdering.
Der skal arbejdes mere med direkte valg i et udvalg, fem til næste generalforsamling, hvor Lerche og de fem sejlklubber krævede mindst to pladser.
Ordstyren sendte derfor Christian Lerche og Jimmy Harder fra bestyrelsen ud af lokalet, for at de kunne blive enig.
Men det blev de ikke i første omgang. For Christian Lerche gik på talerstolen og fortalte at Jimmy Harder kun ville give en plads i det indflydelsesrige udvalg.
Og desuden havde Jimmy Harder beklaget sig overfor Lerche angående den undskylding han tidligere havde givet på talerstolen omkring kritik af DS bestyrelsens påståede inkompetence.
Skæld ud til Lerche
Stærkt sagt af Lerche. Det havde Jimmy Harder nok ikke regnet med, at omkring 250 mennesker og journalister skulle høre at Lerche refererede om en skideballe, der prellede fuldstændig af på Lerche, der efter mødet med Harder nåede at sige:
"Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre nu."
Det gik et chok gennem salen. DS bestyrelsen havde spændt ben for at forslaget om de tre sejlklubber kunne blive til noget.
Men DS bestyrelsen ændrede pludselig klogt sin holdning. Lerche og klubberne måtte alligevel gerne få to med i udvalget omkring direkte valg.
Lettelsen kunne spores igen og nu skal der arbejdes mere med forslag om direkte valg, som også mindre sejlklubber og andre syntes om. Det skal køre sideløbende med strategiarbejde.
En sejler fra Bogense Sejlklub mindede om at Lene Espersen havde forsvaret den seneste regeringsrokade med, at det handlede ikke om hvor man kom fra, men hvad man havde af kompetencer.
Bestyrelsesmedlemmer skal være strategiske
Jan Wojtczak fra DS bestyrelse nåede også i debatten at minde om at et bestyrelsesmedlem mest skal kunne arbejde med strategi.
Bestyrelsen tog ikke store point for den generalforsamling, som endte med at blive reddet af tre små sejlklubber. Mon ikke afgående Carl Gerstrøm er glad for at hans sidste dag som formand ikke endte med at dele generalforsamlingen op i to?
Troels Lykke
Minbaad.dk
Mest pinligt
PS. En læser har efterfølgende sendt en kommentar om hvad der var mest pinligt:
"Det mest pinlige under generalforsamlingen er dog, at ingen fra bestyrelsen anbefalede Hans Vengbergs kandidatur til formandsposten. Det på trods af at en enig bestyrelse havde indstillet Hans Vengberg..."
Som bekendt vandt Hans Natorp valget, som ny formand.
Hans Vengberg tog nederlaget flot, selvom ingen anbefalede ham kort før klubberne skulle stemme, heller ikke Sejlunionen bakkede op, selvom bestyrelsen havde indstillet ham til formand.
Sådan så DS bestyrelse ud i lørdags, den er siden ændret.
Jytte Ransborg, Skive, røg ud af bestyrelsen. Hun tabte valget til Jesper Bauengaard fra Aabenraa.