Gå til hoved-indhold
Emil Landry og Jacob Dannefer i fin stil på vej mod guldet. Foto: Bo LandryKapsejlads
Emil Landry og Jacob Dannefer i fin stil på vej mod guldet. Foto: Bo Landry

Harboe Cup: Hård kamp på Hobie-banen

Kampen i toppen af Hobie Cat 16 SPI feltet er blevet hård. Protest afgjorde DM. Se opså billeder af en fed kæntring.

Af katrine bertelsen |

Hele 19 både stillede op i Hobie Cat 16 SPI-klassen til Harboe Cup i weekenden. Stævnet var DM for klassen, og de endelige placeringer blev afgjort på en protest.

Skælskør bød velkommen i bedste stil – sol og vind – et skønt efterårsvejr. Men lørdag var vinden var let, og forsvandt ca. kl. 12.30 som betød, at sejladserne ud for Kobæk Strand måtte aflyses – mens sejlerne på Fjorden og Noret stadig kunne sejle. Hobiebanen i Kobæk blev afkortet, så der kunne nås flere sejladser og dermed forhåbentligt få afgjort Danmarksmesterskabet.

Søndag bød til gengæld på halvkold vind, diset vejr og var knap så indbydende som lørdagen. Vinden var dog god - ca. 6-8 m/s og der blev derfor sejlet mange sejladser som kompensation for de manglende sejladser fra lørdagen.

Protest mod sølv-VM vindere

Emil Landry og Jacob Dannefer fra Middelfart Sejlklub tog guldet med 10 point, foran sølvvinderne fra Volvo Youth Sailing ISAF World Championship 2010, Daniel og Nicolej Bjørnholt, også fra Middelfart, der endte med 14 point.

En episode i starten af sidste sejlads, med en berøring, fik Landry og Dannefer til at lægge protest mod brødrene Bjørnholt. Protesten gik Bjørnholterne imod, og de blev diskvalificeret i 7. sejlads. Havde Bjørnholterne taget deres straf på banen, havde guldet været deres.

En anden protest blev afleveret for sent, og dermed lå resultatet fast.

Satsning på flerskrog gi'r pote

Det er Horsens sejlklub, Middelfart sejlklub og Hornbæk bådeklub der igennem de sidste 5-6 år har satset på flerskrog til de unge. Efter en kraftig nedgang i Hobie-klassen, er den atter på vej op, og der er ikke set hele 19 både til et DM i snart 15 år.

Bo Landry, ungdomskoordinator i Danish Hobie Cat Association, siger. ”Jeg glæder mig over, at feltet bliver større og større, og sejlerne bliver bedre og bedre. Der er absolut potentiale i dem, hvilket protesten også afspejler. Nu sejles der ikke bare stærkt, men reglerne bruges.”

Vildt stunt

Weekendens mest spektakulære stunt sørgede Peter Krabbe Christensen og Erik Christensen fra Hellerup Sejlklub for, da de kæntrede på vej i mål. Erik Christensen siger til minbaad.dk.

”Vi skulle passere gaten på vej i mål. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men det var vist en uheldig bomning.”

Hobien væltede så uheldigt, at et af gatemærkerne kom imellem genakker og mast. Da miseren endelig blev udredt, var hele feltet gået i mål. Ærgerligt, da brødrene Christensen, der ligger i den ældre del af feltet, ellers lå til en god placering.

Se resultatlisten her: www.dsystems.dk

Surt show. Bemærk skipper i vandet, ved mærket.

Aner vi et desperat blik bag solbrillerne...
Fotos: Peter Vejre, Hellerup Sejlklub

Motor
content-loader
content-loader
content-loader