Gå til hoved-indhold
Frømændene var fremme hos den nødstedte på få minutter, men sejlbåden udbrændte og sankKort Nyt
Frømændene var fremme hos den nødstedte på få minutter, men sejlbåden udbrændte og sank

Båd udbrændte og sank i Isefjorden - mand reddet

Frømænd fra Søværnets Frømandskorps, der var på øvelse i Isefjorden, har reddet en mand fra en brændende sejlbåd ud for Løserup Strandvej ved Løserup.

 

Af Troels Lykke |

En borger slog alarm til 112 og mens Søværnets Operative Kommando sendte en redningshelikopter til stedet, sejlede frømændene ud til den brændende båd og fik reddet manden.

- Han har det godt, og er nu ved at blive afhørt af vores patrulje, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands politi, der ikke ved, hvorfor båden brød i brand, skriver Ekstra Bladet.

- Den var tæt på kysten, siger vagtchefen.

Frømændene var fremme hos den nødstedte på få minutter, men sejlbåden udbrændte og sank. Frømandskorpset har base på Kongsøre ved Isefjorden syd for Nykøbing Sjælland.

Alarmen kom kl. 13.38 fra en borger, der ringede 112. Også flere lystfartøjer blev sendt til ulykkesstedet, oplyser SOK.

Sejleren blev kørt på hospitalet af Falck til observation for røgforgiftning.

Kilde. eb.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader