Gå til hoved-indhold
Let vind var der for surferne i starten på VM. Foto: Kerteminde SejlklubDiverse
Let vind var der for surferne i starten på VM. Foto: Kerteminde Sejlklub

Stille start til RS:X VM

Kun mændene kom i gang i Amanda's by. Det er første gang, at der på Fyn holdes et VM i en olympisk disciplin. Og første gang, at Kerteminde Sejlklub får 475.000 kroner for at holde et VM.

 

 

Af Troels Lykke |

Søndagens planlagte sejladser for herrer blev gennemført, mens damernes måtte aflyses p.g.a manglende vind.

Katrine Jensen fra Hellerup Sejlklub siger til minbaad.dk.

"Det blev en rigtig lang dag på land. Drengene blev sendt ud kl. 11 og gul fleet fik en sejlads og blå blev annulleret. De kom derefter på land. Vores start kl. 13 blev udsat og sidst på eftermiddagen kom drengene ud igen. Med sidste mulige start tidspunkt kl.18.15 blev vi skudt af omkring kl.18, da drengene stadig ventede på at komme igang. Derefter kunne vi se dem slutte deres sejlads i havblik og solnedgang.
Vi starter kl. 11 imorgen og planen er 3 sejladser, for at indhente  lidt."

De 120 mænd og 74 kvinder er kommet til Kerteminde fra 40 forskellige lande - herunder Kina, Thailand, Italien, Grækenland, Spanien, Brasilien og USA. 

Den danske OL-deltager Bettina Honoré er Danmarks bedste bud på en top 15-placering, mens VM-debutanterne Lærke Buhl-Hansen, Katrine Jensen og Kim Braad Carlsen er med for at få international erfaring.

Milepæl for unge sejlere

For specielt de unge talentfulde sejlere i RS:X klassen bliver dette VM-stævne i Danmark en meget vigtig ”milepæl” i OL-satsningen frem mod OL 2012.

Grækenlands Byron Kokalanis vandt den indledende gule pulje her søndag formiddag, som blev afviklet i 9 knobs sydvestlig vind. Som lige var nok til at får RS:X surferne op og plane.

”I den første sejlads var opkrydset virkelig godt. Det var derfor det lykkedes mig at holde føringen” udtaler den 25 årige sejler, som det også lykkedes at nå igennem den unikke RS:X  slalom bane til sidst som den første."

ISAF-VM i Danmark?

Danmark byder på ISAF Sailing World Championship 2014, som er VM for samtlige olympiske bådklasser og samtidig det vigtigste kvalifikationsstævne til OL i Rio i 2016. Danmarks officielle bud på ISAF Sailing World Championship afleveres i dette efterår.

FAKTA:
RS:X VM 2010 finder sted fra. d. 27. aug. – d. 5. sep. Bag arrangementet står Sail Event Kerteminde, som i samarbejde med Kerteminde Kommune, Sport Event Fyn og Sport Event Denmark.

http://worldwindsurfingchampionships2010.rsxclass.com

Fotos:flickr.com/photos/53274062@N06/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader