18 Footer: Mark Foy Trophy – sponsorer er på plads
Efter en del vanskeligheder med at få sponsorerne på plads til 18 Footernes uofficielle VM, Mark Foy Trophy i wekenden i Sønderborg, skulle det hele være klappet og på plads. Se 18 Footere på Eurosport i aften.
Så har vi styr på sponsor situationen i forbindelse 18 Footer klassens uofficielle VM 18 Foot Skiff Mark Foy Trophy som sejles i Sønderborg fra den 5. - 11 juni. Sejladserne starter kl. 13.00, dog lørdag d. 11.juni starter sejladserne kl. 12.00.
Søren Clausen fra 18 Footernes danske klasseforening skriver:
Stævnets hovedsponsor sprang fra i 11. time – det var sidste fredag – der var fuld panik på. Ligesom en mærkerunding med alt for mange både!
18 Foot Skiff Mark Foy Trophy - sponsored by Ronstan and Original Chia er nu stævnets officielle navn.
Vi arbejdede hårdt og målrettet og fik sponsorer der sikrer, at vi kan få lavet den film som Eurosport viser af sejladserne.
Sponsorerne er: Ronstan og Original Chia – et helseprodukt med højt omega 3 indhold, protein og fibre, forlænger ”pensionsalderen” for 18 footer gasten med en del år!
Mærsk er sponsor for 18 foot Skiff klassens transport til internationale sejladser.
Sejladserne kan følges fra stranden eller som live tracking.
I AFTEN kl. 22.15 viser Eurosport 18 foot skiff sejlads fra Ungarn Dockyard 18 Foot Skiff Grand Prix – det første European grand prix stævne i år samt nogle sejladser fra Sydney.
Se mere på Sønderborg Yacht Clubs hjemmeside: www.syckapsejlads.dk
Og hvis du gik rundt og troede at de ikke kunne lide at sejle vildt i "gamle" dage, så er der her billede af en 18 foot skiff på Brisbane River, Australien ca. 1947.