Gå til hoved-indhold
17 mand skal der til for at sejle Broskraberen.dk optimalt. Foto: Søren SvarreKort Nyt
17 mand skal der til for at sejle Broskraberen.dk optimalt. Foto: Søren Svarre

Broskraberen.dk til salg - se prisen

En af landets mest omtalte sejlbåde, One Off 63, Broskraberen.dk, tidligere Buksesnedkeren, er sat til salg. Bogense-ejerne har nu for travlt med børn og job. Se hvad mahognibåden koster.

Af Troels Lykke |

Den 63 fod store sejlbåd som kræver 15 – 17 mands besætning var fra 1988 til 2008 ejet af tøjfirmaet Buksesnedkeren/H2O Signal, som brugte båden i markedsføringen af deres maritime tøj kollektioner.

Båden har gennem årene sat mange rekorder og vundet mange sejre på kapsejladsbanerne, og ikke mindst har mange mennesker fået en stor oplevelse ombord på båden ved de mange afholdte events og sejlture med båden.     

Ulrik og Kim ejer båden

Båden blev i 2008 overtaget af de 2 unge sejlerkammerater Kim Asmussen og Ulrik Meyer Nielsen, som de sidste 4 år har videreført projektet omkring båden, og vist at båden stadig kan gøre sig gældende blandt de store både på landets kapsejladsbaner.

Kim Asmussen og Ulrik Meyer Nielsen har med deres team på 17 mand haft rigtig mange spændende og gode timer på vandet ved såvel træning som deltagelse i kapsejladser, og det er da også med vemod de nu sætter båden til salg.

Familie og job

Båden er sat til salg da de dels begge har fået familieforøgelse og ikke mindst har travlt som selvstændige erhvervsdrivende, hvorved de ikke mener p.t. at kunne afsætte den fornødne tid til en optimal drift af projektet omkring båden.

De håber der kan findes en eller flere købere til båden, som sammen med det krævede team på 15 – 17 mand vil kunne videreføre båden og ikke mindst opleve kammeratskabet og spændingen der er ombord når der sejles og dystes på kapsejladsbanerne.

995.000 kr.

Om prisen på båden siger Ulrik Meyer Nielsen i dag til minbaad.dk:

-Vi sælger den for 995.000 kroner og er der ingen der vil købe til den pris, så fortsætter vi et par år mere, vi har det jo sjovt med båden.

Se mere om båden og kontakter på www.broskraberen.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader