Gå til hoved-indhold
De danske Match Race piger har haft to dages træning op til For-OL. Foto: matchraceteam.dkKapsejlads
De danske Match Race piger har haft to dages træning op til For-OL. Foto: matchraceteam.dk

Første dag til For-OL

Første start til For-OL i England går i dag kl.10.30. De første på vandet er Match Race for kvinder i Elliot. Team Meldgaard skal møde russerne i første sejlads.

Af katrine bertelsen |

Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Schmidt Gramkov skriver:

Så nu er det nu! Første test inden det går løs til VM i December. Hep med på livet løs når grundomgangen sejles tirsdag til torsdag. Vi skulle her meget gerne sikre os en plads i kvartfinalerne. Følg med, følg med!

Langt til træningsområdet

Vi har nu haft to dages officiel træning her i Weymouth. Søndag havde vi i alt to timer fra vi forlod broen til vi skulle være der igen. Og med 30 min sejlads til baneområdet blev det ikke til meget træning.

Mandag fik vi 30 min. ekstra og derudover var baneområdet inden for de store moler, så vi fik kortere transport tid. Vi havde, inden vi gik på vandet, arrangeret at lave en trænings round robin med ESP, POR og SWE. Så vi fik tre "rigtige" sejladser. Og det blev en rigtig god optakt.

Efter en meget tæt og lidt presset sejlads imod det spanske hold endte det med tre sejre. Så velfortjent at vi blev slæbt i land. Vi havde rigtig god fart i båden og traf nogle gode beslutninger undervejs. Så positiv oplevelse at gå i seng med inden det går rigtigt løs.

Vi har også fået vores træner til denne event Martin Boidin med på vandet. Han havde i dagens anledning følgeskab af Niels og Emmeli Gramkov. Så fantastisk support på vandet, det giver god ro og stemning.

Vi er, tirsdag, i den allerførste start her til for-OL, hvor vi skal møde russiske Skudina. Vi skal sejle i alt fire sejladser i morgen. Følg med og hep fra kl 10.30 hvor starten er programsat.

Og en lille OL-update vil vide, at alle billetter til sejlsport nu er solgt! Fantastisk, første gang der er billetsalg til OL-sejlsport.

Vores modstandere i det lille lukkede OL-felt med de 12 stærkeste nationer er:

Olivia Price AUS
Lotte Meldgaard DEN
Silja Lehtinen FIN
Claire Leroy FRA
Lucy MacGregor GBR
Mandy Mulder NED
Rita Goncalves POR
Ekaterina Skudina RUS
Tamara Echegoyen ESP
Anna Kjellberg SWE
Sally Barkow USA

Du kan følge med her:www.sailing.org/london2012/2011

Motor
content-loader
content-loader
content-loader