Gå til hoved-indhold
Udstyr

Mobilselskab kan forstyrre GPS-systemet

Et nyt amerikansk jord- og satellitbaseret mobilselskab har fået tilladelse til at anvende frekvenser umiddelbart ved siden af GPS-signalet.

Af katrine bertelsen |

Der er lagt op til kamp mellem GPS-interesser og det nye amerikanske mobilselskab Lightsquared, efter at mobilselskabet har opnået senderettigheder på et frekvensbånd tæt på det, der bruges af navigationstjenester som eksempelvis GPS. Det skriver Ingeniøren.dk.

"Det er noget, man i høj grad skal tage alvorligt. Det kan lægge GPS ned," siger professor Kai Borre fra GPS-centret på Aalborg Universitet til Ingeniøren.dk, og tilføjer, at når systemet først er implementeret i USA, vil det hurtigt sprede sig til Europa og resten af verden.

Garmin-navigatorer mister forbindelsen

GPS-producenten Garmin har for nyligt testet, om den nye tilladelse vil forstyrre GPS-signalet på to af selskabets mest populære modeller – både en til brug for navigation i fly og en personlig navigator til brug i evt. en bil. Resultatet var, at begge apparater mistede forbindelsen til satellitten, hvis de var inden for henholdsvis ni og én kilometer fra en Lightsquared-sendemast.

Garmin konkluderede efter testen, at hvis Lightsquared opnår frekvenstilladelse, “vil det betyde alvorlige og udbredte GPS-forstyrrelser.”’

Ifølge Garmin er problemet med Lightsquared, at selskabet både sender med meget lav effekt på rum-til-jord-signaler og med fast, høj effekt på jordbaserede bredbåndstjenester.

Læs mere på: www.insidegnss.com/node/2471

Motor
content-loader
content-loader
content-loader