Gå til hoved-indhold
Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis forsikringen skønner at skader er forårsaget af manglende vedligeholdelse. Foto: Katrine BertelsenUdstyr
Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis forsikringen skønner at skader er forårsaget af manglende vedligeholdelse. Foto: Katrine Bertelsen

Tjek båden – før du sætter den i vandet

Så er det blevet tid til at søsætte båden. Inden du tager hul på sæsonen, skal du tjekke båden grundigt. Forsikringen dækker nemlig ikke skader, der skyldes manglende vedligeholdelse, siger Forsikringsoplysningen.

Af katrine bertelsen |

Weekendens lune vejr er perfekt til at få båden i vandet , og dermed er sæsonen i gang. Før du smider båden i karret skal du være helt sikker på, at alt er i skønneste orden.

”Overser du nogle defekter, som senere resulterer i en skade, risikerer du, at bådens kaskoforsikring ikke dækker, netop fordi båden ikke er vedligeholdt. Så gå det hele efter – lige fra søventiler til motorinstallationer og riggen,” siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen i en pressemeddelelse.

Tjek mast og rig grundigt

”Hvert eneste år ser vi skader forårsaget af, at masten ikke bliver fastgjort ordentligt. Selv om forsikringen normalt dækker masteskaderne, så vær opmærksom på, at dækningen typisk går til maksimalt 15-25 pct. af bådens forsikringssum,” siger Riccardo Krogh Pescatori.

Tyverier

Du bør også sikre din båd, så du ikke inviterer uvelkomne gæster ombord. Det er surt lige at have rigget den nye VHF til, og så er den væk.

Fra 2006-09 tredobledes erstatningerne i forbindelse med tyverier af lystbåde og udstyr fra bådene. Og mange lystsejlere tænker ikke tilstrækkeligt over sikringen af deres båd.

”Du kan for det første gøre det sværere at komme af sted med selve båden ved at styrke fortøjningen med fx hærdede stålkabler, ligesom du kan sætte lås på roret og startspærre på motoren. For det andet kan du gøre det sværere at stjæle udstyr ved at aflåse kahytten ordentligt og bruge alarmer og tænd- og sluk-ure,” siger Riccardo Krogh Pescatori og slutter med det gode råd, ”at du tager så meget udstyr med dig, som du kan, når du forlader båden.”

Kilde: http://www.forsikringogpension.dk/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader