Smukke men svære træningsforhold i Gjøl
H-båds folket i Gjøl Sejlklub, lidt vest fra Aalborg i Limfjorden, spejder forgæves efter flydende vand, fortæller Brian Daugaard. Se billeder fra fotograf Lone Vad Dam, der skød høje isskruninger.
De tripper ivrigt efter snart at komme på vandet igen, men hos Gjøl sejlerne ser træningsbanen noget kuperet ud til træning i en H-båd.
"Isskruningerne i Gjøl bredning er de sidste dage, med hjælp fra den kraftige vestenvind, blomstret op i 3-4 meters højde, ikke lige noget H-båden eller for den sags skyld andre både, udover isbådene, bryder sig om at komme ud på," forklarer Brian Daugaard til minbaad.dk
Han forklarer videre:
"Tålmodighed er en dyd, dette må de ivrige sejlere fra Limfjorden sande. Men en ting er vi enige om: smukt ser det ud," siger Brian Daugaard fra Gjøl Sejlklub.
Foto: Lone Vad Dam