En ny 505 gast's VM oplevelser

Johan Pedersen skriver til minbaad.dk:

Hermed en lille beretning i den kolde vintertid om mine VM-oplevelser fra i sommer som næsten helt ny 505 gast. Min sejlerfaring er begrænset til at have sejlet optimist og yngling på hyggeniveau da jeg var yngre i Hellerup Sejlklub.

I foråret 2010 har jeg trænet sammen med Jonas Christiansen, dvs. jeg nåede sejle en 5 mdr. før VM i Kaløvig i august. Derfor var VM mit første store stævne og der var rigtig meget at lære –  regler, startlinjetaktikker, trapezteknikker, sejlerudtryk, vindlæsningsfærdigheder og meget mere.

Hele VM stævnet bestod af 9 sejladser. Jeg var overrasket over hvor forskellig hver sejlads var. Der var alt fra helt stille vejr og udskudte sejladser pga. ingen vind til meget kraftigt tordenvejr med store bølger, haglbyger og lyn.

Grundet Jonas's og min størrelse (og min manglende erfaring) havde vi det svært i let vejr, da lettere besætninger strøg forbi os. Men når vejret var meget hårdt og halvdelen af feltet ikke tog ud pga. frygt for udstyrsskader gik det godt for os. Det er også her jeg klart synes, at det er sjovest at sejle. Ren rutsjebanetur er det fedeste. Når man står på siden af båden for læns, med spilerskødet i den ene hånd og den anden hånd klar til at gribe fat i rorgængerens krave og surfer ned gennem bølgerne er det en helt vild fornemmelse.

15 m/s og knækket ror

VM vejret i Kaløvig lagde hårdt ud med vind på 15 m/s i 1. sejlads. Der var derfor en stor del af feltet som blev inde, og vi sejlede en ok sejlads hvor taktikken var at komme sikkert igennem. Det betalte sig da mange væltede rundt omkring os og vi fik en 35. plads. 2. sejlads var ligeså hård og vi var kommet lidt mere igang og sejlede godt. På sidste ben mod mål knækkede vores ror dog og vi kæntrede. Mens vi sejlede i cirkler om os selv måtte vi se vores fine 20. plads forsvinde og vi blev trukket ind af to hjælpsomme piger i en følgebåd.

De efterfølgende sejladser indeholdte hver sin nye oplevelse. 3. sejlads glemte vi gps’en, 4. sejlads røg jer overbord ved et mærke, 5. sejlads ramte vi et mærke, i 6. sejlads får jeg ikke hevet mig helt ind da vi krydser målstregen og jeg rammer  motorbåden og bliver slået ned bagi båden og vi må lave strafvendinger midt på målstregen. Yderst pinligt. I 7. sejlads koliderer vi så med en amerikansk båd som ikke viger da de kommer for bagbord. Vi fik et lille hak i snuden og måtte udgå af sejladsen dog med en protest som senere blev godtgjort. Deres jolle fik et stort hul bagi. 8. sejlads startede vi rigtig godt men denne blev aflyst grundet forkert kursangivelse på en dommerbåd. Typisk.

Efterfølgende var der lang ventetid inden vinden artede sig og vi endte med at sejle i et vildt hagl/stormvejr hvor man ikke kunne se langt for sig da himmel og hav stod i et. 9. sejlads var stille og rolig, verdenmestrene blev inde da de allerede havde sejren i hus og der var afslappet middag og øl om aftenen. Vi endte med en 63. plads hvilket var godkendt, men der er plads til noget træning.

Hårdt fysisk

Fysisk var nogle af de vilde sejladser ret hårde og kroppen blev godt og grundigt tæsket igennem. Derudover, er det hele så nyt skal man koncentrere sig utrolig meget for at huske på alle de ting, som for andre bare ligger på rygraden. Når tingene skal gå stærkt så bliver der naturligvis også råbt en del ombord. Derfor var man utrolig godt brugt når man kom hjem om aftenen både fysisk og mentalt. Men det var fedt! Adrenalinen suser gennem kroppen når det brænder på, bølgerne er kæmpe høje og man krydser fingre at sejlet ikke slår sprækker. Der er virkelig langt fra en yngling til en 505!

Johan Pedersen