Gå til hoved-indhold
Billedtekst: Et glad Essex team på kajen i Helsingør.Kapsejlads
Billedtekst: Et glad Essex team på kajen i Helsingør.

Sjælland Rundt: Essex Girl runder på 29 ½ time

Essex Girl kom Sjælland Rundt, på bare 29 timer og 31 minutter. De kan nu slutte sig til den lille gruppe der har rundet øen på under 30 timer. Se video.

Af katrine bertelsen |

Lauge Philipsen fra Essex Girl skriver:

Så skete det igen….. for tredje år i træk kom Essex Girl først over målstregen på Sjælland rundt.  Årets sejltid lyder på flotte 29 timer og  31 minutter, hvilket betyder at Essex Girl nu er med i det fine selskab af 10 både der i gennem tiderne (50 år) har rundet øen på under 30 timer.

Besætningen på 14 mand bestod af erfarne sejlere der i flere år har sejlet på Essex Girl, sejlere der har sejlet med på et par sejladser i år, men også fire sejlere der påmønstrede Essex Girl for første gang.

Og netop det, er den bærende del i det koncept der ligge bag Essex Girl. Alle kan være med, meget erfaring eller lidt erfaring.  Har man lysten og viljen til at prøve kræfter med en af landets hurtigste både, så er muligheden lige om hjørnet.

Årets Sjælland Rundt var vejrmæssigt et udsnit af hele den danske palet af sommervejr, sol og let luft, overskyet med mindre brise, og ikke mindst hård vind og en fornemmelse af at skillelinjen imellem vandoverflade og regn kunne være svær at definere, i den sidste ende rigtig godt vej for en båd som Essex Girl.

Sejladsen startede klokken 10:00 ud fra Helsingør, vejret var flot og luften fin. Vi kunne lægge Kronborg bag os, og nyde den flotte nordsjællandske kyststrækning på turen mod Sjællands Odde, en hård start på sejladsen i det der skulle krydses en del af vejen. Strækket fra Odden og ned i Storebælt  bød på ligeledes på gode vindforhold og båden skød en god fart, så der kunne også blive tid til lidt mad, som Lene med stor succes serverede (sjældent har jeg spist så godt på en kapsejlads) stor tak til Lene.

Ved mørkets frembrud nåede vi Smålandsfarvandet og Grønsund, spileren var oppe og broerne blev passeret i rask tempo. Besætningen arbejde hårdt i den hårde luft, vindtrykket lå på 10 meter i sekundet og noget mere i stødene, så det var nogle hårdt arbejdende og trætte sejlere der kunne sige farvel til Grønsund og fortsætte mod Møns Klint og nordpå mod Øresund.

Resten af turen bød på frisk bidevind og regn. Først da vi nåede Øresundsbroen blev det tørt. Vi krydsede nordover, snart forbi København og senere Hven indtil vi kunne ane Helsingør og Kronborg.

Klokken 15:31 lød det længe ventede skud, målgang som første båd, sikke en oplevelse, der senere blev fejret med champagne og godt-gået-skulder-klap på kajen.

I sømandsbogen kan de 14 sejlere på Essex Girl indskrive endnu en fantastisk oplevelse på vandet…..

At sejle er at leve…

Lauge Philipsen

Læs mere om konceptet bag Essex Girl på: www.xtrm.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader