ISAF: Flerskrog inde – kølbåd ude
ISAF Events Committee er blevet færdige med afstemningen ved konferencen i Skt Petersborg, og mixet flerskrog er tilbage i OL, men kølbåde er ude. ISAF Council kan stadig nå at stemme imod.
I morgen kan ISAF council stadig nå at stemme imod Event kommiteeens afgørelse, men det ser ud til at flerskrog er tilbage i OL.
Events Committee’s anbefaling fra dagens møde ligger i morgen fredag på ISAF Council’s bord, som skal behandle de næsten 40 forslag som er indsendt, heriblandt forslaget fra Dansk Sejlunion, som støttede den beslutning ISAF Council tog november 2010.
Et centralt emne i diskussionerne var, hvorvidt der i fremtiden skal være kølbåde eller ikke. Argumentet for er bl.a. at der er stor aktivitet i kølbåde rundt omkring i verden, og imod er især omkostningsspørgsmålet, specielt til investeringer men også omkostninger i relation til transport og deltagelse, samt logistik. Endvidere forudses problemer med kølbådenes deltagelse i ISAF Sailing World Cups på op til 5-6 forskellige kontinenter.
Anbefalingen af events og udstyr – efter 9 afstemningsrunder – blev:
- Windsurfing and/or Kiteboarding men – evaluation
- Windsurfing and/or Kiteboarding women – evaluation
- 1-person dinghy men - Laser
- 1-person dinghy women – Laser Radial
- 2-person dinghy men - 470
- 2-person dinghy women - 470
- Skiff men – 49er
- Skiff women – evaluation
- 2-person Multihull mixed – evaluation
I sidste runde var der kun to andre forslag tilbage på bordet, nemlig udeover ovenstående også det danske samt et hollandsk forslag.
Det danske forslag støttede op omkring ISAF Council beslutningen i november 2011, som var blevet anbefalet af Events Committee ligesom af ISAF Olympic Commission.
Det hollandske forslag indeholdt samme discipliner for både mænd og kvinder, windsurfing/kiteboard, 1-personers jolle, Skiff, multihull og kølbåde.
Det bliver forventeligt en meget intens og spændende diskussion i Council i morgen, hvor det helt centrale emne for mange lande er, skal der være kølbåde i OL i fremtiden.
Dan Ibsen skriver til minbaad.dk
Multihull mixed er med i anbefalingen, men det mest overraskende for mange er, at man ikke længere anbefaler kølbåde i OL 2016.
ISAF Councils møde i morgen bliver meget spændende, og et af de varmeste emner kan blive spørgsmålet omkring kølbåde. Samtidig vil mange lande kæmpe for, at man under alle omstændigheder sikrer Skiff for både mænd og kvinder, heriblandt Danmark og alle de andre nordiske lande.
Altså - dagen i morgen kan blive historisk i den forstand, at kølbådene kan være ude af OL-programmet.
Problematikken er, at med 10 Olympiske Events kan man ikke gøre alle tilfredse, så den endelige beslutning bliver alt andet lige et kompromis.
Dan Ibsen - fra St. Petersborg
ISAF halvårsmøde fortsætter frem til d. 8. maj.
Kilde: Sejlsport.dk