Gå til hoved-indhold
Mads H. Pedersens Hanse 311 har fået Biltemas bundmaling. Om et lille halvt år får vi resultatet at se. Foto: Mads H. PedersenUdstyr
Mads H. Pedersens Hanse 311 har fået Biltemas bundmaling. Om et lille halvt år får vi resultatet at se. Foto: Mads H. Pedersen

Test af Biltemas bundmaling

En af minbaad.dks læsere har lagt bund til at teste Biltemas billige bundmaling. Mads har malet sin Hanse 311, og har også lavet en teststribe med en anden bundmaling.

Af katrine bertelsen |

Mads H. Pedersen skriver:

Båden, en Hanse 311, er nu malet med Biltema's kobberoxidbaserede bundmaling Farven er sort. Jeg brugte 2,5 l til at male hele bunden, ror samt køl. Det fik to gange, så var der ikke mere maling tilbage.

Det var 17-20 grader varmt, så malingen tørrede på ganske få minutter. Det var ret svært at male, når det tørrede så hurtigt. Kørte man tilbage med malerrullen, trak det tråde.

Efter en dags tid, virkede malingen mere brun, idet man også kunne se små rødlige partikler. Jeg har som reference malet med International VC17m Extra, der hvor bådstøtten var placeret.

Dårlig voks

Jeg prøvede også Biltemas Bådvoks, og den var ubrugelig. Trods kraftig rystelse af flasken, kom der kun en væske ud, samt et hvidt pulver. Produktet var simpelthen skilt i to. Væsken fordampede næsten hurtigere end sprit.

Næste år skal jeg have skrabet bunden fri for den gamle primer, som flere steder er begyndt at slippe skroget. Kølen skal også sandblæses, idet der er kommet en del rustpletter. Jeg tør derfor godt prøve Biltemas maling, da jeg alligevel skal i bund i efteråret. Såfremt jeg midt i sæsonen oplever at bunden er fyldt med rurer, tager jeg den op og gør den lidt pænere.

Sejlerhilsen

Mads

Vi er her på redaktionen meget spændte på resultatet, og Mads har lovet at fortælle og fotografere den videre udvikling.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader