Gå til hoved-indhold
Antifouling bundmaling koster ca. det halve af, hvad andre godkendte bundmalinger koster. Foto: BiltemaUdstyr
Antifouling bundmaling koster ca. det halve af, hvad andre godkendte bundmalinger koster. Foto: Biltema

Godkendt bundmaling til bundpris

Bare 129 kr. for trekvart liter kobber bundmaling. Det koster en dåse Antifouling bundmaling hos Biltema, fortæller en læser til minbaad.dk. Bundmalingen er netop godkendt af Miljøstyrelsen.

Af katrine bertelsen |

Bundmaling af mærket Antifouling, kan fås til bare 129 kroner for trekvart liter i Biltema. Det fortæller en af vores læsere, Evald Christensen, der sejler motorbåd i Bogense.

Han undrede sig meget over, hvor billig bundmaling kan være.

Malingen, Antifouling, har indtil midten af marts ikke været godkendt til lystbåde, men efter et halvt års tests er produktet nu godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark, og er også blevet testet af kemistyrelsen i Stockholm.

Testen viser at kobberlækagen fra farven ligger under de danske max. normer. Det oplyser salgschef for Biltema i Odense, Jean Demant.

Til sammenligning koster en dåse med 0,75 liter International Cruiser ca. 300 kr og 0,75 liter Hempel Mille Basic kan fås for mellem ca. 210 og 250 kroner afhængig af hvor man kigger. De kan så fås i en del flere farver.

Antifouling malingen er en blød kobberbaseret bundmaling der kan bruges oven på de fleste bådmalinger på markedet, såvel hårde som selvpolerende. Den dur dog ikke oven på teflonbaserede malinger. Andet lag kan påføres efter seks timer ved en temperatur på 20° C.

Malingen fås i to størrelser: 0,75 liter og 2,5 liter, og i farverne sort, hvid, blå og rød hos Biltema. Den koster 129 kr for 0,75 liter og 369 kr for 2,5 liter.

Links:

Biltema: www.biltema.dk

International: iyp.yachtpaint.com/holding_pages/denmark/denmark

Hempel: www.hempel.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader