Gå til hoved-indhold
Havne
Havnens medlemmer nyder at se på både, der sejler forbi.

Bonderøvshavn i Limfjorden

Også havne har personlighed. Og medlemmerne af Tunnelhavnens Bådelaug på nordsiden af Limfjorden kalder deres havn en bonderøvshavn. Nørresundby Avis var forbi.

Af Troels Lykke |

For der er ingen såkaldt fine folk mellem laugets 50 aktive medlemmer, 159 passive medlemmer og otte hunde.

Omkring halvdelen af medlemmerne er pensionister, og mange af dem kommer dagligt i klubhuset, hvor der altid er kaffe på kanden og en kold bajer. De fleste har ikke langt at gå, for Tunnelhavnen er en udpræget lokal havn.

-Langt de fleste medlemmer er fra det helt nære lokalområde.

Hvis du vil tale med naboen over hækken på Østre Strandvej er det i Tunnelhavnen, det foregår, siger Jesper Rasmussen, der er en af laugets yngre medlemmer.

50 bådpladser

Den lille havn med 50 bådpladser ligger øst for tunnelrøret.

Den blev etableret som havn, da Limfjordstunnellen var færdig i 1969 i den tørdok, hvor tunnelelementerne blev samlet.

Dog vil rygtet vide, at der allerede i 1955 var et bådelaug med en interimistisk bådebro på stedet, hvor tunnellen senere blev bygget, men om Tunnelhavnens Bådelaug tog sit udspring er uvist.

Ikke dybde til sejlbåde

Tunnelhavnen er ikke en lystbådehavn, men en lille lokal fiskerihavn. Der er ikke dybde til sejlbåde , så alle medlemmer har motorbåde eller joller, og en del tager stadig på fjorden for at fiske med ruser eller garn.

I det hyggelige klubhus hænger et par håndfulde laugsmedlemmer ud over en kop formiddagskaffe.

-Så skulle du se, hvor mange her er om lørdagen.

Men der er altid folk i havnen om dagen. Det her er jo sådan lidt et beskyttet værksted, siger Jesper Rasmussen, der selv kommer i havnen dagligt.

-Jeg bor jo lige heroppe, og når jeg så alligevel skal ud og lufte Congo, går jeg her ned, fortæller han til Nørresundby Avis.

Bemærkningen om det beskyttede værksted er der ingen, som tager ilde op; tonen er rå, men ubarmhjertig på den elskelige måde, og værkstedshumoren dækker over, at det er helt nødvendigt, at laugets medlemmer har hænderne skruet rigtigt på.

400 kr. årligt

-Vi er jo ikke ligesom Aalborg havn. Derovre betaler folk 4.000 kroner om året for at have båden i klubben, og så bliver alting gjort for dem.

Her laver vi alting, og jeg mener alting, selv, og en bådplads koster 400 kroner om året, siger formand Henning S. Andersen, og tilføjer, at medlemmerne også selv har sat de mange videoovervågningskameraer på havnen op.

Kilde: Nørresundby Avis

Motor
content-loader
content-loader
content-loader