Gå til hoved-indhold
Onsdag faldt vindstyrken en del, men de høje bølger afslører at det ikke er hyggesejlads på Mølleåen. Foto/collage: capizzano.com/Katrine BertelsenKapsejlads
Onsdag faldt vindstyrken en del, men de høje bølger afslører at det ikke er hyggesejlads på Mølleåen. Foto/collage: capizzano.com/Katrine Bertelsen

To danske hold i Gold fleet til VM for 29er

Både Ida Marie Baad Nielsen og Lübeck brødrene har kvalificeret sig til Gold fleeten blandt de første 25 både til VM for 29er i Mar del Plata, Argentina. Ida og Marie er det eneste kvindehold, der er blandt de første 25.

Af katrine bertelsen & Alejandro Savio |

VM for 29er i Mar del Plata, Argentina, har efter tre dage leveret et fantastisk show. De mange sejlere har kæmpet om placeringerne i høje bølger skabt af mange dages kraftig vind fra nordøst.

I dag var vinden aftaget til ca. 7 m/s fra øst, og det må være faldet i de danske sejleres smag, da to af dem har kvalificeret sig til Gold fleeten.

Mar del Plata er en udfordrende bane under de i øvrigt hårde vejrforhold, men de danske hold har klaret sig rigtig fint i betragtning af det.

Brødrene Emil og Christian Lübeck ligger på en samlet 13. plads efter ni sejladser, med 42 point. Der er stadig et godt stykke op til den førende argentinske båd, der blot har 8 point.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard ligger på en samlet 19. plads. Pigerne, der vandt EM-bronze i 2010, har de sidste 2 år været den bedste kvindelige besætning ved VM. 

Begge besætninger har dermed kvalificeret sig til Gold fleeten, og har præsteret stabile placeringer på deres respektive baner/fleets, ialt 60 både deltager.

Lidt længere tilbage ligger Lin Christiansen og Stine Quorning på en 30. plads, og må nøjes med Sølv fleeten.

Finn "Beton" er med som træner for holdene, og han har sammen med de tre besætninger trænet intenst de sidste måneder.

VM sejles fra den 1.-8. januar, og der deltager 60 besætninger.

Se alle resultater og læs mere her: www.29erworlds.org

Læs også om den besværlige rejse gennem et sneklædt Europa, for at komme til Argentina: www.sejlsport.dk

Se flere fotos her: www.capizzano.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader