Gå til hoved-indhold
Den nye bro over Inderhavnen kommer til at hedde 'Inderhavnsbroen'. - Foto: Studio Bednarki / Københavns KommuneHavne
Den nye bro over Inderhavnen kommer til at hedde 'Inderhavnsbroen'. - Foto: Studio Bednarki / Københavns Kommune

Avis: 22 både protesterede mod spadestik

Store sejlskibe lå side om side med motorbåde og små joller, da første spadestik onsdag eftermiddag skulle tages til en ny 180 meter lang bro over inderhavnen i København.

Af Troels Lykke |

De i alt 22 fartøjer var sejlet til for at protestere mod planerne om en række nye broer, som de mener vil ødelægge det maritime miljø i Christianshavn.

På kajen for enden af Nyhavn var flere af de fremmødte også trukket i 'Lad Havnen Leve'-t-shirts for at vise deres modstand.

En af dem var Birte Pedersen fra foreningen af samme navn.

»Det er kanalbroerne, der er vores hjertesag, men vi er her for at fortælle, at vi er her endnu«, sagde hun og pegede på et stort banner på et sejlskib. Det skriver politiken.dk.

Der stod 'Første spadestik - grav lidt dybere og lav en tunnel under Christianshavns Kanal«.

»Det er Nordeuropas eneste levende havn«, sagde hun for at understrege vigtigheden af protesten.

Båtten af borgmesteren
 Da overborgmester Frank Jensen gik op til mikrofonen for at holde tale, begyndte bådene at båtte med deres horn, så hans ord næsten blev overdøvet.

»Velkommen til søens folk«, sagde han og formanede om, at man skal respektere en demokratisk beslutning som brobyggeriet.

Fakta om broen (Kbhs Kommune, kilde)

  • Broforbindelsen består af en skydebro over den 180 meter brede Inderhavn og to klapbroer over Christianshavns kanal/Trangraven og Proviantmagasingraven, der hver især er 20-40 meter brede.

  • Broen over Inderhavnen har en fri gennemsejlingsbredde på 45 meter i åben tilstand. De øvrige stibroer har en fri gennemsejlingsbredde på 15 meter. Broerne er for fodgængere og cyklister.

  • Broerne anlægges i perioden oktober 2011 - februar 2013

Kilde: politiken.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader