Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Niels Kjeldsen

H-båds VM i Thisted i 2013 - byen jubler

De kan næsten ikke få armene ned i Thisted Sejlklub. Her har de nemlig fået endelig bekræftelse på, at klubben kan holde VM for H-både i 2013.

Af Troels Lykke |

I næsten et år har klubben arbejdet på at overbevise ledelsestoppen i " International H-Boat Asssociation" ( IHA) om, at Thisted er det helt rigtige sted til dette sejlsports-VM, og nu er de altså kommet igennem nåleøjet.

-Vi har tidligere afviklet store internationale mesterskaber, senest i 1997 hvor klubben afviklede Gold Cup for folkebåde, men dette VM er det største og mest prestigefyldte, Thisted Sejlklub til dato har fået tildelt, siger klubbens formand Jens Erik Hald.

Det skriver Thisted Dagblad.

Og det bliver næsten ikke meget større. Et VM i en kapsejlads -klasse som H-Båden er nemlig det største ikke olympiske stævne, som en dansk sejlklub kan afvikle.

Forberedelser til stævnet begynder derfor allerede efter sommerferien med bygning af nye og større toilet-& velfærdsbygninger, således at sejlerne og deres familier bliver budt på optimale forhold på havnen i Thisted.

Sidste gang VM var i Danmark, var i 2004 i Køge, hvor 60 H-både stillede til start, og Thisted Sejlklub håber på, at ligeså mange vil lægge vejen forbi Thy i 2013.

www.h-boat.dk -  www.thisted-sejlklub.dk

Kilde: Thisted Dagblad

Motor
content-loader
content-loader
content-loader