Stadig penge til Team Meldgaard fra DS
Lotte Meldgaard sikrede sig i dag både en plads ved For-OL og de næste måneders finansiering. 470-pigerne Henriette Koch og Lene Sommer er på andenplads. Høghen på 5. plads.
For de to danske matchrace-besætninger ved World Cup-stævnet i Weymouth var der langt mere på spil i tirsdagens sejladser end normalt.
Udover en plads ved For-OL kunne de næste måneders finansiering sikres, og det var netop hvad skipper Lotte Meldgaard og hendes besætning gjorde i dag.
Med fire sejre og tre nederlag er de nu sikre på at blive bedste danske besætning, mens teamet med Trine Abrahamsen ved roret kun lykkedes med at vinde en enkelt af de syv indledende dueller. Det skriver Dansk Sejlunion.
Dagens udskillelse var det første skridt i Dansk Sejlunions skærpede fokus omkring matchrace. Næste målepunkt for de danske sejlere bliver, at der minimum skal sejles en semifinaleplads hjem i et af de kommende måneders stævner.
Det kan allerede ske i de kommende dage i Weymouth, men det kræver først minimum en placering som nummer et eller to i opsamlingsrunden.
Marginaler skal fjernes
Ikke overraskende var der lettelse i team Meldgaard-lejren over dagens resultater.
"Det er dejligt ikke at skulle fokusere mere på den nationale udtagelse. Nu kan vi planlægge lidt længere ud i fremtiden," siger Susanne Boidin, der glæder sig over de muligheder, der nu åbner sig.
"Fremover vil der blive flere muligheder for trænerstøtte, og det er noget vi har brug for. Hidtil har det for ofte været de små matchrace-marginaler, der har været i mod os, og dem kan et par øjne udefra forhåbentlig være med til at ændre på."
Med en plads i opsamlingsrunden venter der yderligere fem sejladser mod treerne og firerne fra de andre to indledende grupper.
Kun de to bedste er sikret et plads blandt de sidste otte.
"Vores mål er en kvartfinale. Og når vi nu er der, så er døren næsten halvåben videre til semifinalen", lyder det fra Boidin med et glimt i øjet.
470-pigerne erobrer andenpladsen
I tirsdagens kraftige blæst avancerede de kvindelige 470-sejlere Henriette Koch og Lene Sommer op til den samlede andenplads i det engelske regatta.
"Vi kan ikke stå og sige, at vi sejler hurtigt i dag. Men vi sejler de rigtige steder hen og gør ikke tingene overkomplicerede. På den måde undgår vi at lave fejl. I dag er det de basale kapsejlads-egenskaber, der gør forskellen," lød evalueringen fra Henriette Koch.
De danske sejlere er nu syv point efter de førende briter Mills og Clark, men der er et enkelt points forspring til de tidligere europamestre fra Italien, Conti og Micol.
Danske placeringergårsdagens placering i ()
Finn
5. (4.) Jonas Høgh-Christensen
470 damer
2. (8.) Henriette Koch og Lene Sommer
49er, stillingen ikke opgjort, da halvdelen af feltet mangler en sejlads
(7.) Jonas Warrer og Søren Hansen
(9.) Peter Krüger og Nicolai Thorsell
(40.) Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen
(46.) Allan Nørregaard og Peter Lang
Laser
41. (29.) Thorbjørn Schierup
60. (95.) Mads Bendix
Matchrace
Team Lotte Meldgaard: 4-3, oggår videre til opsamlingsrunden
Team Trine Abrahamsen: 1-6
Laser Radial
17. (9.) Maiken Schütt
25. (33.) Anne-marie Rindom
27. (31.) Alberte Holm Lindberg
46. (25.) Sarah Gunni
60. (59.)Cathrine Hall
2.4mR