Gå til hoved-indhold
Eric Quorning ved roret i morges i Stubbekøbing på Carbon3. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Eric Quorning ved roret i morges i Stubbekøbing på Carbon3. Foto: Troels Lykke

Carbon3 slår rekord i sejltiden 14 timer 50 min. og 44 sek.

Carbon3 er i mål i fire knobs modstrøm ved Stubbekøbing klokken 21.55. Båden har slået rekord, der før lød på 17 timer og 19 minutter i BådNyts Sølvspiler. Mange sejlere modtager holdet i jubel.

Af Troels Lykke, Stubbekøbing |

21.55

Carbon3 er indehavere af Sølvspileren, de sejlede rundt på 14 timer 50 minutter og 44 sekunder, hvilket er flere timer hurtigere end Filsø's rekord fra 2008. Dengang sejlede Extreme 40eren rundt om Sjælland på 17 timer og 19 minutter. Mere følger med brødrene Quorning og gaster.

 

19.15

Erik Filsø, erhvervsmanden fra Skærbæk ser nu ud til at miste rekorden, endda eftertrykkeligt. For Carbon3 nærmer sig nu Grønsund, som de kan holde oppe, lyder det fra kommandocentralen i Stubbekøbing.

Ingen må have kontakt med mandskabet under sejladsen, men ifølge vores kilder så er stemningen vældig høj hos 51-årige Eric Quorning, som er beskyldt af Erik Filsø, at han er  for gammel til sejladsen om Sjælland.

- Derfor kommer vi også rundt på under Sjælland på 15 timer, skulle Eric Quorning og den 49-årige lillebror Jens have sagt for ganske kort tid siden.

Om bord på Carbon3 er også Peter Lang, ejerne Jakob Frost og Jakob Groth, samt Søren Gitz-Johansen.

17.06

Vi er 1 time og 59 min. foran Filsøs rekord lige nu, men det bliver hårdt over Køge Bugt, men tror vi er i mål halv ti. Vi er pt. meget tilfredse, men materiel kan stadig gå i stykker netop nu, siger Jonas Pedersen.

13.50

Code Zero fra Elvstrøm Sails er oppe og kun et reb i storsejlet, man kæmper mod ikke at nosedive, derfor reber de nok ikke helt ud, fortæller Jonas Pedesen nu til minbaad.dk.

Holdet ligger ved Gilleleje og går 20 knob, de er cirka 1 time og 20 minutter foran Filsø's rekord.

- De sejle ned ad bakke og det er den værste disciplin for flerskrogssejlerne, siger medejer af Carbon3, Jonas Pedersen, der i øvrigt fortæller at Jesper Bank følger ivrigt med, det gør Erik Filsø garanteret også...

Opdatering 12:05:

Lige nu blæser det 14-15 m/sek., hvor Cabon3 ligger og det ser godt ud for trimaranen, der sejler med storsejl i 2. reb og stor fok på. Farten er 19,3 knob og der sejles sandsynligvis på 'et ben'.

Cabon3s RIB-folk kan se at sejlerne er glade. Sejlerne om bord har tider på fx hvornår de skal være ved Sjællands Odde og det er fx klokken 13.48 og da de er ved Sjællands Odde, er de omtrent halvanden time foran Filsø's Extreme 40 i 2008, forklarer Jonas Pedersen, der er i Stubbekøbing, hvor båden forventes i mål ved 22-tiden.

Det skrev vi tidligere:

Ved første målepunkt ved Agersø har det nu vist sig (kl. 9.15) at Carbon3 er 50 minutter foran Erik Filsø's Extreme 40, som p.t. har rekorden.

16,7 knob sejler Carbon3 før klokken 9, kursen er mod Agersø. Det er rekordvejr for Faaborg-trimaranen, der jagter Erik Filsø's rekord på 17 timer og 19 minutter.

Det gælder styrbord rundt om Sjælland, 232 sømil.

Der var sejrsstemning da rorsmændene Eric og Jens Quorning, samt gasterne Jakob Groth, Jakob Frost, Søren Gitz-Johansen og Peter Lang forlod kajen i Stubbekøbing.

TV2, BådNyt, minbaad.dk, Folketidende og små 100 tilskuere var på kajen, da starten gik 7.03. Bjarne fra Stubbekøbing Sejlklub tog tid sammen med konen.

Solen var på vej op da de strøg over startlinjen, mens vi sad i en gummibåd. Farten var over 20 knob og flere gange var kun læ ponton i vandet, mens 51-årige Eric Quorning styrede.

Vinden skal dreje løbende

Søren Gitz-Johansen forklarede til morgen at vinden er sydvest og vil dreje til vest ved den nordlige del af Sjælland.

- Vinddrejningen skal ske og vinden skal sig oppe før vi kan slå rekorden, siger de to sejlere, der forventer mellem 10 og 14 m/sek. undervejs.

Eric Quorning sejlede første gang BådNyts Sølvspiler i 1976, men det gik ikke godt.

- Vi sejlede i en Trident 27 med Poul Richard Høj Jensen og Lars Ive, der sad nede i kahytten, siger han og griner.

- Men vi knækkede masten ved Bøgestrømmen, siger Eric Quorning.

10 procent hurtigere i bølger

Om Carbon3 siger han:

- I bølger og hård vind sejler vi 10 procent hurtigere end Extreme 40eren og derfor kan vi slå rekorden denne gang, siger Eric Quorning kort tid før han steg om bord på Carbon3 klokken halv syv i morges.

Carbon3 i Stubbekøbing i morges kort før starten.

Fra venstre: Peter Lang, Jens Quorning, Søren Gitz-Johansen, Jakob Groth, Eric Quorning og Jakob Frost. Beklager det uskarpe foto.

Følg TracTrac her 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader