Gå til hoved-indhold
Det skal være let at stå til søs, mener Michael Petersen (th) og bådebygger Tommy Bloch-Larsen, der er idemændene bag BoatClub. Foto: BoatClubUdstyr
Det skal være let at stå til søs, mener Michael Petersen (th) og bådebygger Tommy Bloch-Larsen, der er idemændene bag BoatClub. Foto: BoatClub

Få båd uden at eje - nyt tiltag i Kolding

Slip for det kedelige arbejde, og nyd at sejle. BoatClub i Kolding er et nyt tilbud til sejl- og motorbådsfolket, så de kun skal nyde tilværelsen til søs.

Af katrine bertelsen |

Det skal være sjovt og uden besvær at have en båd. Tiden skal ikke bruges på at vaske, slibe og polere, men derimod ude på vandet sammen med familie og venner. Det er ideen bag et nyt koncept – BoatClub – som bådebygger Tommy Bloch-Larsen og motorbådsentusiasten Michael Petersen, står bag.

Konceptet er det første af sin art i Danmark, og er rettet mod indehavere af sejl- og motorbåde samt de mange, der blot vil have adgang til en båd i ny og næ. BoatClub er etableret med udgangspunkt i Kolding. 

BoatClub dækker over tre medlemsformer, der henvender sig til henholdsvis dem, der har en båd på trailer, en båd der allerede ligger i vandet, og til dem, der blot vil have adgang til at låne en båd. Udgangspunktet er et medlemskab og et fast månedligt kontingent.

BoatShare

- Mange drømmer om en båd. Med BoatShare konceptet kan du for et fast månedligt beløb få brugsret til f.eks. en jetspeedbåd, en speedbåd og en mindre motorbåd. Du slipper for at betale afdrag på en investering, har ingen afskrivninger eller udgifter til vedligehold og opbevaring. Vi sørger også for redningsveste, vandski eller våddragter. Det eneste du selv skal betale er brændstof og forplejning. Lettere kan det ikke være, siger Michael Petersen.

EasyDock

Udendørs råder firmaet over 10.000 kvadratmeter. Her kan medlemmer med trailerbåde opbevare båden på et indhegnet og videoovervåget areal. Når de efter en sejltur kører båden på plads sørger klubben for, at båden bl.a. bliver vasket og motoren gennemskyllet, så den er klar til næste tur.

BoatCare

BoatCare er konceptet, hvor klubben sørger for, at såvel sejlbåde som motorbåde klargøres og sættes i vandet, og i sæsonen vaskes en gang om måneden. Når sæsonen er slut tages båden op, opbevares under tag og klargøres med bundmaling o.lign til næste sæson. Boatcare er inkl. gratis vinteropbevaring, så det er et nyt godt alternativ til den normale vinteropbevaring. Det skal være nemt. Medlemsformen ligger op til et månedligt fast beløb, hvor den enkelte bådejer så ikke skal tænke på mere.

Ikke kun motorbåde

Det er ikke kun for motorbådsentusiaster. Sejlbåde kan også være med på den del af konceptet, der byder på klargøring og opbevaring. Til næste år kommer der også sejlbåde med i Boatshare-programmet.

BoatClub har til huse i moderne industrilokaler på Venusvej i Kolding. Her råder man over 850 kvadratmeter værkstedsfaciliteter, som er velegnet til bådbranchen. Der er også, undervisningslokaler, hvor klubbens medlemmer kan erhverve den viden, som er nødvendig for at opnå de rigtige certifikater.

Læs mere om BoatClub på: www.boatclub.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader