Gå til hoved-indhold
Fredag blev Finnjolle-sejlerne drillet af tæt tåge. Foto: Michael BernfeldtKapsejlads
Fredag blev Finnjolle-sejlerne drillet af tæt tåge. Foto: Michael Bernfeldt

Hollandsk dominans til Finnjolle DM

Det blev hollænderne der dominerede dette års DM for Finnjolle i Vallensbæk. Nede på 5. pladsen dukker første danske sejler og vinder af DM, Thomas Mørup-Petersen, op.

Af katrine bertelsen |

Det gik ikke så godt for de danske Finnjollesejlere til DM i Vallensbæk. De første fire placeringer gik til tre hollændere og en nordmand. Dog var fire danske både med i top ti.

Efter et vejr med tæt tåge fredag, kunne lørdagens fire sejladser sejles i let vind og sol.

Vinder af stævnet – men ikke DM-titlen – blev Hein Van Egmond fra Holland.

Et DM kan jo ikke vindes af andre end danskere, derfor gik guldet til Thomas Mørup-Petersen fra Vallensbæk Sejlklub. Sølv til Kenneth Bøggild, Vallensbæk Sejlklub, og bronze blev vundet af Jørgen Svendsen fra Hellerup Sejlklub.

Ikke meget bedre går det for Jonas Høgh- Christensen til For-OL i England, hvor han efter fire sejladser ligger på en samlet 11.plads. Ben Ainslie fra England fører med 14 point

Ialt 37 Finnjoller deltog i DM i Vallensbæk. Der blev sejlet otte sejladser.

Se den samlede resultatliste her: www.kapsejl.dk/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader