Gå til hoved-indhold
Thomas Paasch i fin stil. Her på Øresund tidligere på sæsonen. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
Thomas Paasch i fin stil. Her på Øresund tidligere på sæsonen. Foto: Katrine Bertelsen

A-Cat sejr til Paasch på Plöner See

I Kristi himmelfartsdagene var tre danske både draget til Bosau i Nordtyskland for at sejle "A-Cat Treff" på Plöner søen. Thomas Paasch vandt i "mystisk" vind.

Af katrine bertelsen |

Thomas Paasch skriver:

Der var total "summer feeling" med høj blå himmel, op til 27 graders varme og en let vind, der næppe nåede over de 5 m/s, så der blev sejlet i long john , shorty eller shorts.

Det står i stærk kontrast til samme stævne sidste år med regn, blæst og 8 graders varme. Lørdag fik vi afviklet 3 sejladser. I de to første forblev fordelene relativt konstante, men i den tredje sejlads blev der rykket lidt rundt på vindhullerne, som gav lidt nye udfordringer.

Af uforståelige grunde var der kun planlagt 4 sejladser i alt, med en fratrækker, så kl. 12 søndag var det hele overstået og båden tilbage på traileren.

Med to første- og en andenplads i lørdagens sejladser, havde jeg kun en mission: At holde tyskeren Jörg Horn væk fra førstepladsen i søndagens sejlads, for ellers ville vi opnå pointlighed, til hans fordel.

Jeg kom først til topmærket, forsvarede mig på første lænser, hvor han angreb og kom tæt på, og derefter øgede jeg bare støt og roligt og dækkede effektivt af, for at han ikke pludselig skulle få en fordel som jeg ikke ville få, i de mystiske vindsystemer der nogle gange hersker på en sø.

Resultater:

1. Thomas Paasch

5. Frederik Stage-Nielsen

7. Steffen Bay

Motor
content-loader
content-loader
content-loader