Jørgen Schønherr taber guldet i Gold Cup
Jørgen Schønherr, Lars Wegener og Jan Eli Gravad førte inden de tog på vandet i dag, men det blev kun til en sølvmedalje i det 69 både store Drage-felt. Markus Wieser vandt.
I Belgien var Jørgen Schønherr tæt på at vinde sit fjerde Gold Cup, men dagens første sejlads i dag gik imod det danske hold, der blev fanget i let, springende vind.
Ved krydsmærket, lå de ifølge Drage-sejler Axel Waltersdorph, på en 8. plads, men røg på få minutter ned på en sidsteplads, hvorefter de sejlede sig på en 26. plads.
Bedre gik det for Schønherr-holdet i anden sejlads, som de vandt i den lette vind.
Det samlede resultat rakte til en sølvmedalje ved Gold Cup. Vinder blev tyske Markus Wieser, den professionelle sejler, der sejler for et ukrainsk hold.
www.goldcup2011.be - Resultater: her