Henrik Elmer: Waverunner driver måske stadig rundt

1. maj 2010 lettede Waverunner anker i Caribien og satte kursen mod Frankrig, som skulle være det næste stop.

Skipper var Henrik Elmer, og med om bord var gasterne Ole og Kim. Rejsen endte omtrent 300 sømil ud for Newfoundland, hvor en storm dukkede op, ud af det blå, og Waverunner måtte sende nødmelding.

Det var forventet at sejladsen til Frankrig skulle vare ca. 18-20 dage. Planen var at Waverunner skulle gå nord om Bermuda, op på højde med Halifax, hvorefter kursen skulle gå østover til Cherbourg i Frankrig.

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. Vi har talt med Henrik Elmer om de sidste skræmmende døgn om bord på Waverunner.

Henrik skriver i logbogen den 9. maj kl. 14:59:
Position: 35,6.9°N, 61,59.19°W. Speed: 8 knots, Course: 15 deg. Vi har nu efter 1 døgn UDEN vind igen fået vind i sejlene. Vi har 12 sekundmeter og vi prøver at finde Golfstrømmen for at få den til at hjælpe med til at få fart i båden. Vi er alle i højt humør. Vi har i dag set ca. 50 delfiner og en lille hval. Vi har nu sejlet små 1200 sømil. 

D. 11. maj er situationen ændret til noget helt andet:

”Barometeret faldt på en time til lavtryk. Først røg sejlene, så røg motoren. Stormen kom så hurtigt, at vi ikke kunne nå at få sejlene ned. ”Fortæller Henrik Elmer.

Fra d. 11. - 14. maj prøver Henrik, Kim og Ole at komme ud af lavtrykket.

”Vi var jo langt fra alting, så der var ikke noget sted at sejle hen.” Siger Henrik. ”Bølgerne var 10-15 meter høje, så vi var bange. Men på et tidspunkt slår man over på ren overlevelse."

"Der er tre ting. Et er døden, et er familien og et er overlevelse. Og til sidst er der kun overlevelse.”

14. maj er båden, efter at ligget på sidenoppe igen, men Waverunner har sendt nødmelding, og Canadian Coast Guard har via SOK fået kontakt med båd og besætning.

Henrik fortæller.

”Vi trykkede på nødknappen, fordi vi ikke vidste om båden ville gå ned. Vi tog vand ind gennem lugerne, og det kunne have være spørgsmål om liv eller død. Efter 6-8 timer kom der en Herkules der cirklede omkring os. Først kunne de ikke se os, for vi blev væk i bølgerne. Til sidst kaldte de over radioen for at høre om det var os med den orange mastetop. Og det var det!”

”Senere kom der en coaster frem til os. De havde fået stående ordre fra kystvagten om at blive ved os. Det var umuligt at komme ombord på den, vejret var for vildt, men vi havde radiokontakt med den hver time. Det hjalp meget på humøret.” Siger Henrik.

14. maj kl. 17.23 kommer den sidste melding fra SOK:
- Der er nu kommet en canadisk coaster frem til Waverunner. Coasteren bliver liggende ved Waverunner indtil den amerikanske redningstjeneste når frem om ca. 15 timer. Vi ved ikke om besætningen er blevet om bord på Waverunner, eller om de er taget om bord på coasteren.

På det tidspunkt vidste ingen hvor lang tid der ville gå før Canadian Coast Guard kunne have en båd fremme. Det kunne vare dage. Og der var 10-15 andre både der havde problemer i området, og Waverunner var længst fra den canadiske kyst.

Undervejs prøver Henrik, Kim og Ole at pumpe så godt de kan, men på et tidspunkt bliver det for meget.

”Jeg slog min nakke og ryg og mistede en tand, fortæller Henrik og fortsætter, ”Ole slog også sin ryg, for vi blev kastet rundt.”

Henrik fremhæver, at de ikke på noget tidspunkt blev vrede på hinanden.

”Vi snakkede godt sammen, Kim klarede radiokommunikationen og Ole var vist lidt søsyg. Og vi er stadig gode venner.”

Henrik tabte 6-7 kg fra d. 10.-19. maj.

”Vi fik jo ikke ret meget at spise,” konstaterer han tørt.

Den 15. maj er besætningen kommet ombord hos den Canadiske Coast Guard, og d. 17. kan de velbeholdne gå i land i St. John’s på Newfoundland.

Henrik tror at Waverunner måske stadig driver rundt derude.

”Hvis den driver i land en dag, vil jeg gerne hente den,” siger han, ”jeg havde mange ting om bord. Mit værktøj og mange private ting.”

Sidst den blev set var en måned efter forliset, og der var Waverunner drevet ca. 650 sømil. ”Det var jo en stærk båd, den var 30-40% stærkere end mange andre stålbåde, siger Henrik. ”Jeg ved ikke om Ole er med på den igen, men skulle Kim ringe, så er jeg frisk på en tur mere. Men det skal være i en stålbåd.”

Et godt råd

Til slut har Henrik et godt råd til alle, der drømmer om langfart.

"Du skal have en plan A, B og C, inden du er derude. Og virker plan C heller ikke, skal du have plan D. Jeg snakkede med mange ældre langturssejlere før vi tog af sted, og hørte om deres erfaringer. Det lærte jeg meget af."

Henrik Elmer fik under turen brug for sit sikkerhedsudstyr, fra Furuno, Inmarsat C og NavPilot 500. Henrik Elmer kan bestilles til foredrag om forliset.

Du kan læse mere om Henrik, Ole og Kims forlis på: waverunner-yeswecan.dk

Henrik Elmer holder her foredrag hos Furuno i Hvidovre fornylig, hvor 22 sejlere mødte op. Foto: Troels W. Hansen