Gå til hoved-indhold
Ida og Marie sejlede hurtiget i det lette luft, og de kan nu kalde sig tredobbelte pigeverdensmestre. Foto: Matias CapizzanoKapsejlads
Ida og Marie sejlede hurtiget i det lette luft, og de kan nu kalde sig tredobbelte pigeverdensmestre. Foto: Matias Capizzano

Samlet 11.plads til brdr. Lübeck i 29er

I weekenden sluttede VM for 29er i Argentina. Sidste sejladsdag kom med let luft i modsætning til stævnevejret som helhed. Mads Emil og Christian Peter Lübeck endte på en 11.plads.

Af katrine bertelsen |

De danske sejlere skriver om den dramatiske afslutning på VM på sejlsport.dk.

Så sluttede et langt og hårdt VM. Endnu havde vi ikke fået meget andet end hårdt vejr med enorme bølger, men for at give en sidste spænding i stævnet, bød den sidste dags vejr på helt let luft.

Alle danskerne var derfor fortrøstningsfulde, da vi tog ud til dagens tre sejladser. Mads Emil og Christian Peter Lübeck lå i en træls position, da de havde mange point op til nr. 7, og meget få point til dem ude af top ti. Desværre havde de ikke den fart, de havde regnet med i den lette luft, og de endte derfor nede på en 11. plads, blot et point fra 9. pladsen.

Ida og Marie sejlede hurtigere i det lette luft, og de sejlede sig derfor flot op på en 16. plads. Samtidigt kunne de kalde sig tredobbelte pigeverdensmestre.

Sølv i sølvfleeten

På sølvbanen var Lin og Stine rigtig glade for den lette luft, og de leverede de første danske prikker. De var klart den hurtigste båd på sølv i det lette og sejlede sig helt op på en 2. plads!

Havari i brændingen

Men dagens drama var langt fra slut! På vej ind igennem brændingen faldt vinden til nul. Emil Lübeck byttede båd med Ida, og på vej ind landede Emil og Marie pludselig midt i brændingen. Pga. vinden kunne de slet ikke komme væk, så det var et spørgsmål om tid før de enten blev ramt af en monsterbølge, eller blev redet af security folkene.

Bølgen kom først! Båden blev slynget rundt, masten knækkede og blev flået ud af toften. Nu var både mandskab og båd fanget i brændingen. Heldigvis skete der ikke andet end materiel skade, men vi fik da lige en sidste hilsen med fra det lumske hav ude for Mar del Plata.

Protest afgjorde VM

På land blev præmie-overrækelsen udskudt til sent på aftenen pga. en protest, der ville afgøre hvem der ville vinde VM. Efter sidste sejlads lå det klart at Pepe Bettini havde vundet, dog kun med et point, for den båd han kæmpede om mesterskabet med var blevet 5 i sidste sejlads.

Det viser sig så at den båd der blev nummer 3 i sejladsen, trækker sig, så mix-båden ville vinde i stedet for Pepe. Pepe lægger protest, ud fra regel 2 (fair play), over at de trækker sig, så spændingen begynder virkelig at rejse sig, nede omkring protestlokalet.

Desværre for Pepe, bliver protesten afvist, så mix-besætningen vinder, og Pepe bliver for fjerde gang nummer to til et verdensmesterskab. Vinderen bliver således mix-besætningen Bella Tavella og Franco Greggi fra Argentina.

Vi har virkelig fået en lærestreg til dette stævne, argentinerne er virkelig dygtige (og gamle). Det har været rigtig spændende at ”lure” på alle de argentinske tricks, de har mange anderledes ting og teknikker vi kan lære. Nu glæder vi os bare til de kommer til Århus i 2013, så vi kan give dem bank på hjemmebane.

29er VM 2011 – endelige resultater:

Guldfleet

1 BELEN TAVELLA/FRANCO GREGGI ARG 1726
2 BETTINI PEPE/GWOZDZ FERNANDO ARG 0002
3 COSENTINO FRANCISCO/WAGMAISTER TOMAS ARG 1720
11 LUBECK MADS EMIL/LUBECK CHRISTIAN PETER DEN 1732
16 BAAD IDA OLSEN MARIE DEN 0010

Sølvfleet

2 CHRISTIANSEN LIN/QUORNING STINE DEN 1392

Se alle resultater her: www.29erworlds.org

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader