Prøv Pelle P-bil og se ny kollektion i Rungsted
På lørdag kan du se Pelle P-tøj og møde grand old man Pelle Petterson. Få også en tur i den 50 år gamle Volvo P1800, som svenskeren også har designet. 007 var vild med bilen.
Af Troels Lykke |
Den legendariske OL-vinder, og svenske designer Pelle Petterson skaber i 1957 den elegante sportsvogn P1800. Roger Moore forelsker sig ved et tilfælde i bilen, og den bliver hans tro følgesvend i spion thriller tv-serien “The Saint”.
Det er nu 50 år siden at P1800 blev præsenteret for verdenspressen i Sverige, og siden kørt til berømmelse af helten Simon Templar alias Roger Moore allermest kendt som; 007.
Det skal fejres, og derfor inviterer brandet Pelle Petterson til 50 års design jubilæum i butik No. 1 ved New ShipShape i Rungsted Havn. Vi byder velkommen til en festlig reception lørdag d. 14. maj 2011, fra kl. 13 -16.
Det fortæller importør af Pelle P, Søren Jegsen fra Årøsund. Han fortæller videre:
Den danske Volvo 1800 klub stiller eksemplarer af den berømte sportsvogn til rådighed for prøvekørsel, og du får lejlighed til at træffe grand old man Pelle Petterson og “kronprinsessen” designer Cecilia Petterson i egen person.
I butikken kan du nyde Pelle P´s nye sommerkollektion, som er en unik blanding af styles; fra maritimt modetøj til professionel sejlerbeklædning.