Gå til hoved-indhold
OCDs bestyrelse fumler gevaldigt på mange fronter, vil bestyrelsen blive genvalgt? Foto: Mathias LaugesenKapsejlads
OCDs bestyrelse fumler gevaldigt på mange fronter, vil bestyrelsen blive genvalgt? Foto: Mathias Laugesen

OCD-medlem trækker sig efter ny nepotisme-sag

OCD-kasserer, Kristian Saouma fra Kerteminde, har tilsidesat andre sejlere på ranglisten, og har favoriseret sit eget barns veninde, han sendte til Bermuda Gold Cup. Sauma har givet en skriftlig undskyldning.

Af Troels Lykke |

Først var der OCD-bestyrelsesmedlem, Dennis Påske, som pludselig tog et job ved Opti-EM fra Mathias Laugesen. Det blev siden undskyldt overfor OCD-bestyrelsen.

Midt under DM blev samarbejdet med seks landstrænerne opsagt og det har siden skabt voldsom debat om hvor dårligt OCD egentlig kan tillade sig at behandle sine trænere, med det formål at få dem ned i løn bl.a.

I sidste uge forlod formand for OCD, Nicolai Wantzin, sin post og ugen før forlod Karina Svarrer og Stig Hylling Munchaus bestyrelsen.

Ny sag igen-igen

Nu rammes Optimisternes forening OCD af endnu en sag efter at OCD-kasseren, Kristian Saouma, fra Kerteminde Sejlklub, har forfordelt sin datter Natacha, der er endt til Bermuda Gold Cup i starte af oktober.

Som OCD skriver så har han både snydt Bermuda-stævnet og  OCD bestyrelsen. Kristian Saouma har nu skriftlig undskyldt overfor OCD og har trukket sig fra bestyrelsen.

Det skriver Ocd.dk

OCDs bestyrelse skriver:

Et medlem af bestyrelsen uden resten af bestyrelsens vidende, har taget en beslutning, der dels tilsidesatte andre sejlere på ranglisten, dels favoriserede sit eget barn og endvidere har givet ukorrekte oplysninger til en udenlandsk stævnearrangør.  

Da bestyrelsesmedlemmet har trukket sig fra bestyrelsen, og der er givet skriftlig undskyldning til bestyrelsen, betragtes sagen nu som lukket.

Af hensyn til sejlerne har bestyrelsen valgt, at vi ikke her vil gå yderligere i detaljer, men hvis der er medlemmer, der har spørgsmål vedr. denne sag, vil der på den ekstraordinære generalforsamling blive mulighed for at få besvaret disse.

I løbet af denne turbulente periode har fire ud af ni bestyrelsesmedlemmer valgt at trække sig med øjeblikkeligt varsel, og en femte fratræder bestyrelsen d. 20/11-´11.

Følgende medlemmer har i løbet af de sidste 14 dage, en for en, trådt ud af bestyrelsen: formand Nicolai Wantzin, kasserer Kristian Saouma-Pedersen og bestyrelsesmedlemmerne Stig Munchaus og Karina Svarrer,- endvidere fratræder Michael Pieters sin post i bestyrelsen ved den ekstraordinære generalforsamling d. 20/11- 2011.

Bestyrelsen består hermed frem til 20/11- `11 af konstitueret formand Dennis Paaske, Michael Pieters, Ole Rindom, Lykke Bønnelykke Lauritsen og Karin Dahlberg-Garde.

Da bestyrelsen hermed står uden formand og kasserer som er valgt af medlemmerne, indkalder vi hermed til en ekstraordinær generalforsamling, hvor en ny bestyrelse skal vælges.

Det skriver www.ocd.dk - se bestyrelsen her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader