Gå til hoved-indhold
Stefan Myralf gjorde det godt Sverige, på trods af  nærkontakt med det svenske grundfjeld. Foto: Bo SvensmarkKapsejlads
Stefan Myralf gjorde det godt Sverige, på trods af nærkontakt med det svenske grundfjeld. Foto: Bo Svensmark

Dansk OK-jolle torpederes i Stenungsund

I weekendens stævne i Stenungsund for OK- og E- joller var der kollisioner. Og Stefan Myralf gik på klipperne i en 'Bouwe Bekking', men han tog alligevel andenplads. Få Myralfs forklaring.

Af katrine bertelsen |

Sejlervejret i Stenungsund var helt i top til weekendens stævne.

Mellem 5-9 m/sek og masser af sol og en azurblå himmel lørdag. De danske sejlere markerede sig godt, bl.a. med en førsteplads til E-jollesejler Tobias Hemdorff  fra Kaløvig Bådelaug.

Lørdag blev der afviklet 3 sejladser i 4 til 10 m/sek. Søndag blev der ikke sejlet pga. manglende vind.

Stefan Myrälf fra Hellerup Sejlklub kunne tage en 2. plads hos OK-jollerne. 5. – 6. og 7. pladsen blev taget af Jørgen Svendsen, KDY, Jørgen Holm Nielsen, Kaløvig Bådelaug og Jens Lauge fra Sejlklubben Esrum sø.

OK-sejler torperedet

“Jørgen Svendsen fik en OK-jolle stævn op bagi. Selv blev jeg, i bedste V.O. Bekking stil, ”grund”/klippeejer i den svenske skärgård,” skriver Stefan Myralf fra Hellerup Sejlklub.

Jørgen Svendsen blev torpederet bagfra af svenskeren, Per Jaensson i første sejlads. Svendsen skriver på klassens hjemmeside.

”Han synes lige jeg skulle spiddes i røvbalden 4 minutter før start. En Ok-jolle lige op i måsen med 20 km/t. Nå, ja, efter 10 minutters koldsved og vræl blev jeg færdig med at jamre ….og satte fart i båden i retning mod feltet.”

Det sendte Jørgen Svendsen ned på en 13.plads, med en blodansamling i balden, men han var stadig ved godt mod efter lørdagens sejladser.

Gin/tonic og damer

”Skidt med sejladsen. Vi har lige fået fire omgange gin/tonic i baren – og danseskoene er pudset. Jens (Lauge) har måske fået fyldt lige meget duftevand på, men det virker på pigerne… Der er otte single kvinder lige rundt om os. Så er der kun et at gøre: Vi må nok se at trække os... Vi skal jo op og sejle i morgen.”

Stefan Myralf skriver videre:

”Er lige kommet hjem fra indlæggelsen af min båd, efter nærkontakt med den svenske skærgård. Diagnose: Et mindre hak i sværdet, sværdkiste flækket, to store "bidder af roret og hækspejlet flækket.”

“Erfaringerne fra weekendens stævne viste tydeligt, at vi i den danske fleet er rigtigt godt på vej mht. speed. Det er virkelig rart at få bekræftet, at den træning vi laver herhjemme giver resultater, og vi kan konstatere at den farttræning vi laver er på et internationalt topniveau.”

“Med den aktivitet der er i den danske fleet, ser det ud til at vi  er ved at etablere en bredde med høj international  kvalitet. Det er virkelig positivt.”

Se de samlede resultatlister her: www4.idrottonline.se/StenungsundsSS-Segling

OK-klassens hjemmeside: www.okjolle.dk

Gense Bekkings grundstødning ved Marstrand med en VO 70er:

Motor
content-loader
content-loader
content-loader