Frisendal vinder DM i Folkebåd med lidt forberedelse
Tibbetit fra Sundby Sejlforening med Brian Frisendal, Jan Knudsen og Michael Empacher, efterlod ingen tvivl ved DM for Folkebåd, trods knækket mast fornylig. Læs Tonny Pedersens rapport. Se resultater.
Flot at Brian Frisendal kunne vinde DM, selvom en Sundbybåd, for to måneder siden sejlede masten af Tibbetit, og alle forberedelser blev ødelagt. Det fortæller stævneleder Tonny Pedersen fra Sundby Sejlforeingen.
Om det var den nye alumast fra John Mast, eller de nye North sejl, eller blot det at lysten, til at gøre det godt på hjemmebanen, der gjorde forskellen, vides ikke, men med en serie på 3,2,2,4,1,4,6,DNS, var danmarksmesterskabet hjemme inden sidste sejlads, og SSFs medlemmer havde fornøjelsen af at byde deres egne velkommen i havnen, med horn, flag og champagne.
Fem både kunne vinde sølv
Omkring sølv og bronze derimod, var kampen tæt, her deltog 5 både i kampen om disse medaljer, inden sidste sejlads lå Den 768 Nadia fra Jægerspris til sølv og Den 930 Olfert til bronze, lige efter disse både og inden for 9 point kom Den 972, 994, 952, så spændingen var stor.
I 8. sejlads lavede Den 994 Sif, tidligere guldpokalvindere med Søren Kæstel en fantastisk start, og han fulgte den bedste sejlsportsregel der findes for at vinde, læg dig foran og bare øg afstanden.
Det gjorde Søren, og var i mål foran ca. 1.45 minut foran nummer to, dette udløste sølvmedalje til Skælskør ved Søren Kæstel, Jens Løppenthin og Karl Erik Nielsen, fortæller Tonny Pedersen videre.
Bronze til Jægerspris
På bronzepladsen kom Den 972 Bango fra Jægerspris styret af Johnny Jørgensen fra Doyle Sails, gastet af Kim Baun og Lars Møller, som med megen stabil kapsejlads og flot sejlads på sidste dag og vandt bronzen, placeringer på sidstedagen 4, 3 samt 5, 8, 7, 6, 3, 7 i de andre sejladser viser en flot stabilitet.
Den anden lokale båd med Ditte Andreasen havde en dårlig sidste dag på vandet ved Flakfortet og gled ud af top 10, Kieleruge vinder John Wulff Den 729 fra Jægerspris som ved DM sejlede i en ren Wulff båd med brødrene Peter og Erik, sejlede sig op på den sidste dag og sluttede som nr. 8.
Ros til Sundby Sejlforening
Sejlerne havde efter sejladserne og festmiddagen stor ros til Sundby Sejlforening, dette skyldes de mange tiltag som klubben havde taget op til DM.
SSF havde sørget for fantastisk hyggelige campingforhold lige ved vandet, Det maritime ungdomshus som sejladscenter, hvor der blev vist sejlads via Tractrac på storskærm, livemusik efter sejladserne, samt naturligvis moleøl og pølser til sejlerne.
Desuden havde klubben indgået aftale med restauratør om at han servicerede sejlerne med fantastisk mad til gode priser, forklarer Tonny Pedersen.
Fra Sundby Sejlforenings side, skal der lyde stor tak til folkebådssejlerne, for deres fantastiske sociale sammenhold, humør og positive indgang til sejlsporten.
Foto: Svend Erik Sokkelund se flere billeder: http://sundbysally.blogspot.com/
Resultater her