Flere end 250 surfere samlet til start ved Waterz i Hvide Sande
180 windsurfere og 80 kitesurfere var samlet i den vestjydske by, Hvide Sande. De har sejlet eventet "Waterz"
Surfbyen Hvide Sande har dannet rammen for Danmarks største vandsportsevent. 180 windsurfere, 80 kitesurfere og enkelte SUP surfere (stand up paddlesurf) har sejlet omkring den Vestjydske by.
Programmet har blandt andet stået på Downwind sejlads for Kite- og windsurf, som gik ud på at sejle fra den ene side af Ringkøbing fjord til den anden på kortest tid – en distance på cirka 12 sømil. Freestyle wakeboarding i kabelparken, SUP show, freestyle sejlads og meget mere.
På land var der flere aktiviteter, som gjorde det sjovt at være tilskuer. Udover at se på freestyle, slalom, wakeboarding kunne man prøve en Segway og få gratis surf instruktør timer
Waterz er en af de eneste konkurrencer i verden, hvor både kite- og windsurfere samt eliten og bredden dyster mod hinanden i et samlet felt.