Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Maersk-skib redder fire sejlere i 8 meter bølger

Maersk Supply Service forsyningsskib Maersk Challenger har reddet fire franske sejlere, hvis 36 fod store sejlbåd natten til torsdag kæntrede i hårdt vejr 400 sømil fra nærmeste land.

Af Troels Lykke |

Sejlbåden befandt sig sydøst for St. John's i Newfoundland, da den kæntrede i hårdt vejr med op til 8 meter høje bølger.

Via en satellittelefon lykkedes det besætningen at komme i kontakt med familie i Canada, og samtidig registrerede såvel de amerikanske som de canadiske myndigheder en alarm fra skibets nødsender. Det skriver Maritime Danmark.

Den canadiske kystvagt bad Maersk Challenger, der befandt sig ved et offshore felt 200 sømil fra positionen, om at begive sig til ulykkesstedet, ligesom et tankskib blev dirigeret til positionen.

Et C-130 Herkules transportfly fra det Canadiske Luftvåben kastede en redningsflåde og overlevelsesudstyr ned til sejlerne, mens de ventede på at skibene skulle nå frem.

Det 47.000 DWT store tankskibet Unique Sunshine nåede som det første frem til ulykkesstedet, men kunne på grund af det hårde vejr og tankskibets høje skibsside, ikke gøre andet end at skærme de skibsbrudne bedste muligt mod vinden indtil Maersk Challenger nåede frem.

Da Maersk Challenger ankom positionen, lykkedes det hurtigt at redde de fire franske sejlere op af vandet, og i sikkerhed om bord på forsyningsskibet.

Alle sejlere er i god behold, og vil nu blive sejlet tibage til St. John.

Kilde: Martime Danmark
 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader