Bay og Thorsell drønede ind i haj og stoppede
Nærkontakt med en haj kunne skræmme de fleste, men Jonathan Bay og Christopher Thorsell var kun irriteret. Efter dagens VM-sejladser fører 49erne Peter Krüger og Nicolai Thorsel.
De to unge 49'er-sejlere tordnede ind i en haj under deres første konkurrencedag ved verdensmesterskaberne i sejlsport, der afvikles udfor Perth i Australien.
»I vores sidste sejlads i dag på centre course var vi på vej ned på gaten med spiler for første gang, da vi ser en haj foran os. Den vælger ikke at flytte sig, så vi brager ind i den med fuld knald med spiler, og kan mærke at vi bliver bremset kraftigt«, skriver sejlerne på deres blog på sejlsport.dk.
»Vi forventede lidt at det bare var det, men hajen hang ved, og da jeg så under båden kunne jeg se hajen hænge på sværdet. Vi blev derfor nødt til at pille spileren og gå op i vinden for at bakke hajen af - noget der ikke rigtig var hurtigt!«, skriver parret, der er henholdsvis 23 og 21 år.
Trods kollisionen med den frygtede fisk er danskerne på en samlet 26.-plads i 49'er-feltet, der anføres af Jonas Warrer og Søren Hansen.
Se ny stilling i 49er efter sejlads tirsdag. Perth er syv timer foran Danmark. Stilling her
Kilde: politiken.dk