Gå til hoved-indhold
Frank Berg i Melbourne, hvor han sejler i sin glasfiber-Drage. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Frank Berg i Melbourne, hvor han sejler i sin glasfiber-Drage. Foto: Troels Lykke

Berg, Kæstel og Holm suveræne i Melbourne

1. og 2. plads tog Team Berg fra Hellerup i hus i dag. De er nu på 5. plads efter fem sejladser ved VM i Drage. Interview.

Af Troels Lykke, melbourne |

Det regnede og regnede, måske kom regnen op fra Brisbane, hvor floderne er gået tragisk over deres breder.

Men ud kom vi ved VM med et par timers forsinkelse. Vinden kom let inde fra land og der var læ fordel og hvem var bedst til det: Frank Berg og mandskab, naturligvis.

"Vi vendte da vi kunne gå ind over feltet og det gjorde vi i dag, det har jeg jo sagt før og vi gik meget, meget højt til vinden i dag," siger Frank Berg her til aften til minbaad.dk i klubhuset i Royal Brighton Yacht Club, hvor der serveres mad og drinks, saa man får noget for sit startgebyr paa 7.000 kr.

Frank Berg og mandskab sejlede ikke australske mesterskaber og har derfor ingen forventninger til VM, der slutter paa lørdag.

"Men nu er vi i gang, jeg skulle lige ind i rytmen med at styre, men vi går ikke efter medaljer, det lader vi de andre om ellers var vi kommet før herned," siger en smilende Frank Berg.

Jens Christensen syg

Efter en 1. og 2. plads er holdet nummer fem og er dermed bedste danske hold. Jens Christensen lå ellers bedst, men han blev afløst i dag som rorsmand af en kvindelig sejler.

Det skete efter at Jens Christensen var syg til morgen. Holdet er nu faldet ned på en 16. plads.

Jørgen Schønherr sluttede i dag med en 4. plads, og er nu paa en 9. plads. Men en verdensmester bliver han nok ikke denne gang, som han gjorde det i 2005.

Wieser vil nok tage guld

For den fuldprofessionelle Markus Wieser fra Tyskland er i front.

"Vi har sejlet stabilt, men du får mig ikke til at sige at vi er verdensmestre, der skal sejles tre sejladser mere," siger en smilende Wieser til minbaad.dk.

De danske Drage-sejlere.  Stilling: www.dragonworlds2011.com.au/site/yachting/event/31035/overall_2_1.html

Motor
content-loader
content-loader
content-loader