Gå til hoved-indhold
Bådene i Volvo Ocean Race bruger Thrane & Thrane til at kommunikere med. Arkivfoto: Troels LykkeKort Nyt
Bådene i Volvo Ocean Race bruger Thrane & Thrane til at kommunikere med. Arkivfoto: Troels Lykke

Hidtil største overskud hos Thrane & Thrane

Thrane & Thrane fik i 2010/11 et overskud på 134 mio. kr., det bedste regnskab i satellitkommunikationsvirksomhedens 30-årige historie. Omsætningen steg 4 procent og landede på 1.093 mio. kr.

 

Af Troels Lykke |

”Resultatet er nået gennem fokuseret udvikling af nye produkter og en kontrolleret satsning på nye markeder, kombineret med vores vedvarende arbejde med at øge lønsomheden. Afkastet af den investerede kapital blev således næsten fordoblet til over 15 procent”, siger Walther Thygesen, administrerende direktør i Thrane & Thrane,

Driftsresultatet endte på 194 millioner kroner, svarende til en overskudsgrad på 17,8 procent - meget tæt på målsætningen om en marginal på 18 procent

"Driftsresultatet i er det hidtil bedste i Thrane & Thranes næsten 30-årige historie," siger Walther Thygesen.

Den danske satellitkommunikationsvirksomhed er verdens førende producent af global, mobil kommunikation, baseret på avanceret satellit- og radiokommunikation.

Det maritime marked var med en vækst i omsætningen på 3 procent, det marked der klarede sig dårligt. På aeronautiske og det landmobile marked steg omsætningen med henholdsvis 62 procent og 18 procent.

I 2011/12 ventes der en omsætning på mellem 1125 og 1175 millioner kroner, og en overskudsgrad på 17 procent.

Kilde: Thrane & Thrane

Motor
content-loader
content-loader
content-loader