Gå til hoved-indhold
Forsikringen dækker også fremover nyværdi for sejl, kaleche og presenningsdug, der er op til 3 år gamle. Foto: H.P.HansenUdstyr
Forsikringen dækker også fremover nyværdi for sejl, kaleche og presenningsdug, der er op til 3 år gamle. Foto: H.P.Hansen

Lad bare masten blive på

Senest den 15. november skal båden på land. Forsikringsselskabet Topdanmark har ændret på forsikringsvilkårerne, så masten kan blive på.

Af katrine bertelsen |

Lige så skønt det er at sejle, lige så besværligt er det, når båden skal på land. Og det skal den, hvis båden skal være dækket af forsikringen. Den 15. november skal din lystbåd være oppe af vandet og ligge i en godkendt havn. Til gengæld kan du slippe for at afmontere masten, hvis du er forsikret med Topdanmarks Bådforsikring.

- Vi har for nylig gennemgået betingelserne for bådforsikringen, og en af de ting, vi har forbedret, er dækningen af både, som har fastmonteret mast under vinteropbevaringen, hvis blot båden står i et stativ, som er så kraftigt, at det kan modstå vindens pres i masten, siger Sven Holmbo, som er ansvarlig for Topdanmarks bådforsikringer.

Han forklarer, at forsikringsbetingelserne er blevet gennemgået, så de lever bedre op til de behov, lystsejlere har i dag.

Fokus på sejleren

Som noget nyt er der nu også kommet flere andre forbedringer. En af disse er psykologisk krisehjælp ved fx havari.

- Der er heldigvis ikke mange, som får brug for det. Men sker det værst tænkelige, at man kommer ud for en ulykke, der kræver menneskeliv eller er tæt på det, dækker forsikringen udgifter til op til ti timers psykologhjælp, siger Sven Holmbo.

Udover psykologhjælp dækker Topdanmarks bådforsikring også alternativ overnatning for bådens besætning ved ferie i udlandet, hvis det på grund af skade ikke er muligt at bo eller overnatte på båden.

Nye vilkår – også for gamle kunder

De nye vilkår omfatter udelukkende forbedringer - og det til samme pris som hidtil, derfor gælder forbedringerne også for alle vores andre kunder, uanset hvornår forsikringen er oprettet.

Bådforsikringen vil fremover bl.a. også dække:

  • et større sejladsområde
  • personlige effekter op til 20.000 kr. mod 10.000 kr. tidligere
  • psykologisk krisehjælp
  • landtransport med tilhørende færgeforbindelse inden for hele sejladsområdet (tidligere var det kun inden for DK)
  • nyværdi for sejl, kaleche og presenningsdug, der er op til 3 år gamle
  • påhængsmotorer med en mere lempelig afskrivning
  • sejlbåde under vinteropbevaringen med monteret mast
  • sejl eller mast op til 30 % af den samlede forsikringssum (før 25%)
  • alternativ overnatning under ferieture i udlandet på over 3 dages varighed, når du ikke kan bo i båden ved en skade

Få mere at vide her:www2.topdanmark.dk/privat/forsikringer/fritid/baad

 

Kilde: Topdanmark, pressemeddelelse

Motor
content-loader
content-loader
content-loader