Gå til hoved-indhold
De unge fiskere burde nok også have en vest på. Fotos: Helly HansenUdstyr
De unge fiskere burde nok også have en vest på. Fotos: Helly Hansen

Sikkerhed for de små - få gode råd

En god redningsvest gør, at ungerne også kan lege på havnen, uden opsyn. Helly Hansen giver en bunke råd om redningsveste til børn.

Af katrine bertelsen |

I dag er de fleste redningsveste lavet i et blødt skummateriale, der uden at gå på kompromis med flydeeffekten giver de små stort set fri bevægelighed i kampen med krabberne på havnen.

Samtidig er de fleste veste i dag lavet med en vigtig funktionel detalje, der gør, at vesten automatisk vender kroppen i vandet, så ansigtet kommer til at ligge opad og altså væk fra havoverfladen.

Der er lavet masser af tests af redningsveste, så tjek internettet inden et evt. køb. En stor norsk undersøgelse slog i 2008 fast, at Helly Hansens Kidsafe, der koster 400 kroner på det danske marked, var det bedste valg. Det skriver Helly Hansen i en pressemeddelelse.

Det skal du være opmærksom på, når du køber redningsvest til børnene:

  • Sørg for at købe den rigtige størrelse - kilomæssigt skal vesten passe til barnet, mens pasformen også er ekstrem vigtig.

  • Sørg for at vesten er med skridtgjord. Den gør, at vesten bliver siddende, hvor den skal.

  • Køb kun CE-godkendte veste. Det er din sikkerhed for, at den har gennemgået alle relevante sikkerhedstjek.

  • Reflekser og fløjte er som oftest fast inventar, så det skal bare være der.

  • Jo hårdere skummet i vestens indre er, des mindre fleksibel bliver den.

  • Undgå veste med avancerede snøresystemer, for jo vanskeligere den bliver at få af og på, des lettere er det at "glemme" redningsvesten.

  • Lad barnet prøve vesten, inden du køber den.

  • Tjek evt. internettet for test af redningsveste. Testvindere er et sikkert valg og vender for eksempel barnets krop ekstra hurtigt i vandet, så ansigtet kommer fri fra havoverfladen.

Link: www.hellyhansen.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader