Lindberg vinder Scan-kap 99 DM efter 33 år
Sten Lindberg, Kalle Ketlesen, Kim Buhl og Henrik Montin Sørensen og fra Helsingør vandt Scan-Kap 99- DM i Lynæs. Det havde de forsøgt at vinde i 33 år.
Sidste års nr. 1, 2 og 3, ”Sort Sol” fra Åbenraa, ”Provence” fra Vordingborg og ”Frk. Fast” fra Århus deltog i Lynæs Sejlklub DM i ScanKap 99, i alt deltog 21 både.
Der blev sejlet i alt 10 sejladser på de to sejldage, hvilket er helt ideelt for afviklingen for et danmarksmesterskab, fortæller den nordsjællanske klub.
Vinder blev Helsingør-skipper Sten Lindberg, der i sin takketale udtrykte sin store glæde over at have vundet DM – et mesterskab som han har forsøgt at vinde i 33 år.
Sten Linberg, Henrik Montin Sørensen og Kim Buhl har tidligere været skrappe H-båds sejlere.
Vejret har været perfekt for de 80 sejlere og de 22 hjælpere fra Sejlklubben Lynæs. Ingen regn og vinden har været 4-9 m/ sek, fortæller Lynæs Sejlklub.
Under aftenens præmieoverraskelser roste Stævneleder Frederikke Biering fra Sejlkuben Lynæs, samt formanden for Scan-kap 99-klubben Niels Westergaard Nielsen, alle sejlere for nogle gode sejladser
Han takkede også alle de lokale sejlklubs hjælpere for en stor indsats på dommerbåd, følgebåde samt arbejdet i bureau og med forplejning på land.
21 både, Lynæs, slutresultat
Guld: ”Scandale” fra Helsingør Sejlklub med skipper Sten Lindberg og gasterne Kalle Ketlesen, Kim Buhl samt Henrik Montin Sørensen.
Sølv: ”Scanti” fra Kerteminde Sejlklub med skipper Egon Høeg og gasterne Jesper Høeg, Henrik Mariegaard samt Emil Toft Nielsen.
Bronze: ”Sort Sol” fra Aabenrå Sejlklub med skipper Henrik Ilsvard og gasterne Frank Kirkegård, Søren Dudahl samt Søren Hansen.