Julegaver: Ny redningsvest - syv alternativer
En god redningsvest redder liv. Julegaven i år skal måske være en helt ny, hvis den gamle er slidt op. Vi har fundet syv forskellige bud på en ny vest, og der både modeller og priser til alle.
Kun en tåbe frygter ikke havet, hedder det i et gammelt ordsprog. Men man behøver ikke frygte havet helt så meget, hvis sikkerhedsudstyret er i orden.
Vil du være sikker, er det vigtigt at din redningsvest passer til dig, og har den opdrift der passer til din vægt. Vi har fundet syv forskellige modeller og typer, så det skulle være muligt at finde en, der passer til dig og dine behov.
Den rigtige vest
Svømmevesten
Som navnet antyder, er der her tale om en redningsvest, som giver bedre mulighed for at svømme. Den har større bevægelsesfrihed og dermed kommer du nemmere omkring i båden. Til gengæld hjælper den dig ikke stort i vandet, hvis du bliver bevidstløs, fordi der hverken er krave eller foransiddende opdrift – opdriften er typisk fordelt over hele svømmevesten. Bør kun benyttes af voksne og erfarne sejlere, som er habile svømmere.
Redningsvest (traditionel)
En klassisk redningsvest er indrettet sådan, at du holdes i live længst muligt, skulle du blive bevidstløs i vandet. Bagpå sidder en krave, som holder hovedet oven vande, og da hovedparten af opdriften er placeret foran på en redningsvest, sørger den også for, at du vender rigtigt i vandet – nemlig på ryggen.
Oppustelig redningsvest
En oppustelig redningsvest er et populært alternativ til de to øvrige typer. Du får stor bevægelsesfrihed som med svømmevesten og de livsvigtige opdriftsegenskaber fra den traditionelle redningsvest. Det sker ved, at vesten først pustes op, når man er i vandet, enten ved automatisk udløsning eller ved manuel udløsning via et træk i en snor.
Tag vesten på
Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd siger, ”at den bedste redningsvest er den du har på,” forstået på den måde, at det nytter ikke noget hvis den ligger i kahytten eller på land.
Han gør også opmærksom på, at det er vigtigt at finde en bekvem vest der passer. - Er du et stort menneske på over 100 kg, skal du købe en vest der kan klare fra 180 - 270 Newton. Og skal vesten bruges til offshore-brug, så husk at montere strippen mellem benene, så vesten ikke glider af, siger han.
Se Newton tabellen nederst på siden.
Palby Marine giver også tips:
- Prøv altid vesten inden køb
- Vesten skal hverken være for stor eller lille, den skal passe perfekt selv med beklædning under
- Blebørn og redningsveste er en dårlig kombination. Der er så meget opdrift i bleen, at barnet kan risikere at vende med hovedet ned i vandet, så smid bleen og lad barnet nyde det “frie liv” til søs.
- Der skal være en redningsvest pr. person ombord i fritidsfartøjet.
SeagoOppustelig redningsvest
Seago 275 pacific
Oppustelig redningsvest med integreret skridtgjord, D-ring,sprayhood og automatisk redningslys. 275 newton.
Pris: 1495 kr
Hellers: www.hellers.dk
Musto sejlervest
Musto sejlervest
Musto klassisk sejlervest i blødt skum med god pasform.
Normalpris: 649,00 kr
Tilbud: 575,00 kr
Århus seashop: www.aarhusseashop.dk
Spinlock oppustelig redningsvest
Spinlock oppustelig redningsvest DW-LJH-150N
Kompakt automatisk redningsvest, med god pasform som giver god bevægelsesfrihed og komfort. Integreret livsele, spænde som sikrer hurtig og rigtig lukning og Automatisk oppustning 150N. Indbygget sprayhood og SOLAS godkendt Aquaspec AQ98 redningslys. 5 års garanti. 150 Newton.
Pris: 2.199,00
Columbus marine: www.columbus-marine.dk
Secumar svømmevest
Secumar Jump Racer svømmevest 60-90 kg
Vesten har blødt Airex-skum samt neopren i taljen, hvilket giver vesten en meget behagelig, tætsiddende og vandafvisende pasform. En lomme i ryggen og en kanal i venstre skulder giver mulighed for at montere en drikkesæk på op til 2 liter.
Pris: 559 kr
Tempo Bådudstyr: www.tempobaadudstyr.dk
Grand Ocean oppustelig redningsvest
Grand Ocean automatisk vest. 150N
Fuldautomatisk oppustelig redningsvest m/neopren i nakke og i kraftigt stof. 150 Newton opdrift med 33 gram CO2 patron og velcro lukning for nem gen-pakning. Fås i blå og rød.
Pris: 399 kr
AP Marine: www.apmarine.dk
ZHIK Svømmevest
ZHIK svømmevest
Smart svømmevest i et enkelt design. Ingen ekstra unødvendige remme og spænder. Når du først har indstillet det bredde strop, skal du kun lyne lynlåsen og klikke spændet – så er du klar. Pga. de indvendige påsyede gummibånd glider vesten ikke op, så du undgår at hænge fast i bommen under vending.
Fås i farverne: rød, sort, hvid og koksgrå.
Godkendt til europæisk CE standard EN 393 50 N.
Pris: 675 kr
nordic people: www.nordicpeople.com
Henri Lloyd jollevest til børn
Junior jolle vest
CE-Godkendt jolle vest fra Henri Lloyd med lomme på bryst, bælte i livet, lynlås i siden og elastik over skulder. Stor udskæring ved arme sikre optimal bevægelses frihed. Vesten er med skridtgjord. 50 N. Vest til øvede svømmere i nærheden af kysten og kun med hjælp i nærheden. Ikke sikker ved bevidstløshed.
Pris: 400 kr
Henri Lloyd henviser til nærmeste forhandler på tlf: 48 10 38 38
Hvor mange Newton?
100 N - Redningsveste
- Til anvendelse i kystnært og beskyttet farvand. Kun begrænset sikkerhed ved bevidstløshed. Redningsveste med 100 Newton er beregnet til børn og habile svømmere i kystnære farvande.
150 N – Redningsveste
- Til brug i alle farvande. Fuld sikkerhed ved bevidstløshed, dog begrænset sikkerhed, hvis der bæres kraftigt, vandtæt sejlertøj. Redningsveste med 150 Newton kan bruges af både svømmere og ikke-svømmere til såvel kyst- og havsejlads.
275 N - Redningsveste
- Til brug i alle farvande med hårde ekstreme vejrbetingelser. Redningsveste med 275 Newton er beregnet til brug i alle farvande under alle vejrforhold. Sikkerheden ved bevidstløshed er god, men også her kan vendeegenskaberrne nedsættes af påklædning