Gå til hoved-indhold
Ben Ainslie slap umiddelbart med et disket VM efter han steg om bord på en mediebåd og overfusede bådfører og kameramand.Kapsejlads
Ben Ainslie slap umiddelbart med et disket VM efter han steg om bord på en mediebåd og overfusede bådfører og kameramand.

Lorenzen: Det er IKKE OK, Mr. Sejlsport

Én af sejlsportens rockstjerner overskred en markant streg i ugens løb, da han lod sine frustrationer gå ud over en bådfører og en kamaramand. Skal Ben Ainslie udelukkes fra OL?

Af Morten Lorenzen |

Sejlsporten kæmper voldsomt med at få mere mediedækning. Og ISAF og eventarrangører gør hvad de kan for at skabe TV dækning ved bl.a atgive kameramænd og deres produktionshold udvidede beføjelser i bestræbelserne på at skabe se-værdigt sports TV.

I Perth gik det grueligt galt for et af sejlsportens største ikon´er, englænderen Ben Ainslie, der ikke kunne styre sine frustrationer, da han blev generet – ifølge egne oplysninger gentagne gange - af en TV-RIB, der partou ville filme hans indædte kamp om førstepladsen med hollænderen Postma.

Efter målgang valgte Ben Ainslie at hoppe ombord på TV-RIB´en og verbalt overfuse bådføreren og kameramanden, og nærstuderer man Mick Anderson´s flotte billedserie, er der også en del skubberi ombord.

At man kan blive frustreret over en bevidst forkert handling fra et TV hold, tror jeg vi alle kan forstå. Men at gennemføre et raid ombord på en RIB i fart, kræver altså mere end blot en hidsig tanke og handling.  Det viser mere end almindelig hidsighed og manglende forståelse for helheden og ikke mindst sin egen placering i fødekæden.

Rollemodel eller ikke

Ben Ainslie er og bliver sejlsportens rockstjerne. Jeg har personligt oplevet Ben ved flere lejligheder, og han er en meget fokuseret og kompliceret personlighed, der kender gamet ind- og ud. Han vil vinde, om det er i Finn jollen, i Match Race, i en mega-yacht. Der er kun én ting der tæller, og det er førstepladsen.

Denne determination har bragt ham langt, og indtil i lørdags var han respekteret af det meste af sejlerverdenen, ja endda også ude blandt almindelige sportskyndige. Men det har ændret sig nu.

Ben Ainslie har overskredet en meget tyk streg i sandet. Han har vist sig som en gemen hysterisk sportsmand, der har fået frataget en placering. Og det paradoksale er, at Ben Ainslie overfalder TV, som igennemlang tid har båret ham frem i opbygningen af et ikon. Uden TV´s dækning af sejlsporten, var Ben Ainslie ikke blevet så stor i folk´s bevidsthed.

En vigtige opgave for de få ikoner vi har i sejlsporten er rollemodellen. Vores unge sejlere har brug for at have ikoner at se op til. Ben sad højt på tronen som et stort ikon og rollemodel, lige indtil  det pinlige optrin, som kunne have skabt polititilhold, hvis det var sket på land.

Straf og udelukkelse

Den umiddelbare straf til Ben Ainslie var diskvalifikation af dagens to sejladser, uden mulighed for at bruge dem som fratrækker. Den første diskvalifikation på grund af optrinnet med TV båden og den anden på grund af at han valgte at sejle videre selvom han fik et sort-flag ifm tyvstart.

Om Ben skal straffes yderligere kan der i min optik ikke være tvivl om. At overfuse og komme i fysisk klammeri med en bådfører og enkameramand er intimiderende, og helt ude af proportioner og hvad der med rimelighed kan akcepteres i kampens hede.

Der SKAL være en konsekvens efter sådan en handling, og et mistet VM er ikke nok. Var dette sket på en fodboldbane eller på et atletikstadion var sportudøveren blevet udelukket for minimum eet år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på gode gamle PovlElvströms ord ”hvis du mister respekten blandt dine konkurrenter, når du vinder – er det ingen sejr” (frit fortolket). Ben Ainslie har ikke blot mistet respekten fra sine konkurrenter, men også i den brede sejlerbefolkning.

Ben må tage straffen, og Englands sikreste OL Guld er forsvundet i Perth´s hajfulde farvand.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader