Gå til hoved-indhold
Vinden udebliver i Perth, hvornår kommer the Fremantle Doctor, siger Warrer.Kapsejlads
Vinden udebliver i Perth, hvornår kommer the Fremantle Doctor, siger Warrer.

Warrer: Vi starter for dårligt - Krüger kæntrede

Jonas Warrer og Søren Hansen er rykket ned på 8. plads ved VM. Starterne er ikke skarpe nok og vi savner den hårde vind, siger 49er-sejler Jonas Warrer til minbaad.dk. Opdateret 21.19

Af Troels Lykke |

Det hele er meget åbent ved 49er-VM, men desværre for Krüger og Thorsell, så er de rykket helt ned på en 15. plads efter en 23. og 16. plads i dag.

Bedre ser det ud for EM-bronzevinderne, brødrene Toft, der er på en 7. plads. Lige efter ligger OL-guldvinderen Jonas Warrer med gasten Søren Hansen, der i dag måtte nøjes med en 13. og 9. plads.

- Vi har startvanskeligheder og vi har ikke ramt det førte vindskift rigtigt, vi har udmærket bådfart, men vi har jo ikke set så meget til den der Fremantle Doctor (hård vind, red.), i stedet har vi haft mellemluft. I dag havde vi en vind der gik langs land, med en søbrise og vind ind over land og det gav mange vindskift, siger Jonas Warrer til minbaad.dk.

Jonas håber på luft han vejer nu 78 kilo og da han vandt OL-guld var vægten nede på 65 kilo i Qingdao.

- Vi er især hurtige når der er luft og håber på den kommer, siger Warrer, der med gasten Søren Hansen har ni point op til førende båd.

Krüger og Thorsell kæntrede - opdateret

Efter to dage med danskere i førertrøjerne i 49eren røg Peter Krüger og Nicolai Thorsell i første sejlads i vandet, og efterfølgende måtte de også se sig røget helt ned til 15. pladsen. Det skriver Sejlunionen til pressen.

”Vi har haft en ret skuffende dag. I første sejlads var vi godt med fremme, men jeg kommer ud af balance, da vi kommer ind i noget lidt mærkelig vind. Det kostede desværre forholdsvist meget tid, da båden var vendt hele vejen rundt,” fortæller Peter Krüger om den fatale kæntring.

Også anden sejlads gik ikke det danske makkerpars vej. Her bliver de nummer 16 og det resultat sender Krüger og Thorsell ned på den samlede 15. plads med 10 point op til 10. pladsen.

”Alt i alt står vi tilbage med en ærgerlig følelse af, hvorfor vi ikke lige kunne holde momentum. Omvendt er vi kun halvvejs nu. Så vi må bare forsøge at kæmpe os tilbage, og have en tro på, at vi stadig er godt sejlende. For det er vi,” lyder det fra Peter Krüger.

Laser OL-nationsplads i hus

Mens 49erne havde en skuffende dag, var der lidt at glæde sig over for danskerne på Laser-banen. På trods af placeringerne 18 og 38 i dagens to sejladser lykkedes det nemlig for Thorbjørn Schierup at sikre en dansk OL-nationsplads.

Han klemte sig som nummer 48 lige netop med blandt de 49 sejlere, der resten af VM-stævnet skal kæmpe om placeringerne i den første del af feltet.

Danmark er nu OL-klar i Finnjolle, Laser Radial og Laser, mens chancen i denne omgang definitivt er ovre i matchrace for kvinder og RS:X damer.

Danske placeringer

Star

25. Michael Hestbæk og Claus Olesen

49er

7. Emil og Simon Toft

8. Jonas Warrer og Søren Hansen

9. Allan Nørregaard og Peter Lang

15. Peter Krüger og Nicolai Thorsell

36. Jonathan Bay og Christoffer Thorsell

39. Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen

470 damer

26. Henriette Koch og Lene Sommer

 

Laser

48. Thorbjørn Schierup

98. Mads Bendix

 

RS:X herrer

75. Lars C. Pedersen

49er stilling her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader