Gå til hoved-indhold
Faurby 325 fra Skærbæk. Båden koster 1,4 mio. kroner og er apteret i teak. Båden ses her med Elvstrøm Sails Epex.Kort Nyt
Faurby 325 fra Skærbæk. Båden koster 1,4 mio. kroner og er apteret i teak. Båden ses her med Elvstrøm Sails Epex.

Prøvesejl den nye Faurby 325 i Skærbæk

Faurby viser den nye Faurby 325 i vandet ved et Åbent hus 16. – 20. april på værftet i Skærbæk, hvor man kan testsejle Faurby-både fra 32 til 42 fod.

Af Troels Lykke |

Faurby Yacht informerer bådpressen:

Den nye Faurby 325 er nu færdig, og vi er glade og stolte over den modtagelse den har fået både på Fredericia Boatshow og senest på Bodensee, hvor den blev præsenteret for de sydtyske sejlere på vandet.

Vi oplever stor interesse for båden, 4 stk. er allerede solgt, og
sejlegenskaberne overstiger alle vore forventninger, siger direktør Thomas Dan Hougaard om båden til 1,4 mio. kroner.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan invitere til åbent værft i dagene 16. – 20. april i havneområdet ved vores værft i Skærbæk ved Fredericia.

Testsejle både

Der vil være rig mulighed for at testsejle vores samlede program af både fra 32 til 42 fod og for at se vores igangværende projekter i byggehallerne.

Vi er blandt andet igang med apteringen af en Faurby 363 og en Faurby 325 i lyst egetræ, som noget helt nyt hos Faurby.

Vi holder åbent lørdag-søndag klokke 10.00-16.00 og mandag, onsdag 14.00-18.00.

Vi kan også præsentere 3 nye forhandlere - Faurby Yacht Sverige i Göteborg, Faurby Yacht Deutschland i Kiel og Yachtwerft Wirz i Steinach ved Bodensee.

Dette supplerer de allerede eksisterende forhandlere i Norge og Holland.

www.faurby.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader