Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Hverken Udenrigsministeriets Borgerservice eller pårørende har kunne bekræfte frigivelsen af de danske gidsler.

Avis: Danske sejlergidsler frigives i denne uge

Internetavisen Somalia Report skriver at den danske familie og deres to gaster, der i februar blev taget som gidsler af somaliske pirater, nu frigives i løbet af den kommende uge. Løsesum: 3 mio. dollar.

Af Troels Lykke |

En pirat på skibet MV Dover, der holder den danske familie til fange, bekræfter over for ekstrabladet.dk, at en handel for at frigive de syv danskere er nær:

- Det er ikke usandsynligt, at familien bliver frigivet i denne uge, siger piraten Gulad til ekstrabladet.dk, der mener at vide, at der er tale om en frigivelsessum på fem millioner dollar.

Ifølge Somalia Report løber løsesummen op i tre millioner dollar for den danske familie.

Familien og gasterne blev taget til fange af somaliske pirater, da de forsøgte at passere Det Røde Hav i deres 43 fod store sejlbåd. Området er kendt for at være piratfyldt farvand, og danske fragtskibe har ifølge Ritzau ikke sejlet i området i flere år på grund af piratfaren.

Ifølge Somalia Report bliver medlemmerne af familien samt deres to gaster løsladt over flere dage, mens piraterne gør klar til at modtage pengene.

De bliver angiveligt løsladt sammen med besætningsmedlemmer fra et græsk-ejet fartøj, der også har været holdt som gidsler i en periode.

Kilde: eb.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader