Gå til hoved-indhold
Den 54-årige nybegynder i Drage, britiske Lawrie Smith, havde slutspurt i Melbourne og tog guld a-point med en skuffet Markus Wieser. Foto: John CurnowKapsejlads
Den 54-årige nybegynder i Drage, britiske Lawrie Smith, havde slutspurt i Melbourne og tog guld a-point med en skuffet Markus Wieser. Foto: John Curnow

Jordomsejler vinder overraskende Drage-VM - interview

Den 54-årige nybegynder i Drage, britiske Lawrie Smith, havde slutspurt i Melbourne og tog guld a-point med en skuffet Markus Wieser. Frank Berg tog bronze efter ny sejr i 6. sejlads.

 

Af Troels Lykke, melbourne |

I dag var det et fantastisk vejr at sejle i. En søbrise fra omkring syd, der betød 4-6 m/sek. En enkelt omstart skulle der til før de 70 flotte Drager blev sendt af sted.

Frank Berg, Søren Kæstel og Søren Holm vandt sejladsen efter han lå nummer to ved topmærket, men allerede før bundmærket havde danskerne taget føringen i feltets ældste Drage, My-Way fra 1989.

På en 6. plads kom Lawrie Smith, Ossie Stewart og Timothy Tavinor, hvor sidstnævnte producerer de mest anvendte Drager i feltet, Petticrow fra England. Placeringen i dag var nok til guld, for først på en 25. plads kom tyske Markus Wieser, der ellers førte stævnet før 6. sidste sejlads i dag.

A-point

De to sluttede a-point, men Lawrie Smith vinder VM.

”Vi havde ingen fart på kryds, det har vi faktisk ikke rigtigt haft hele ugen. Men livet går videre,” sagde en synligt skuffet Markus Wieser på havnen i Melbourne, mens han var ved at pakke båden ned.

Anderledes humør var Lawrie Smith i efter han tog sejr.

”Det er en overraskelse, jeg har kun sejlet Drage i halvandet år. Vi er meget glade,” siger Lawrie Smith, der har sejlet jorden rundt tre gange i Volvo Ocean Race, blandt andet på Silk Cut.

OL-bronze fik i Soling i 1992 i Barcelona, hvor Jesper Bank tog guld

”Jo, jeg husker godt Jesper Bank fra det OL,” siger Lawrie Smith, far til fire børn, der nød en kold fadøl i højsommeren i Australien.

Hendriksen tilfreds

På en femteplads kom Lars Hendriksen på den ukrainske båd, der hører under Bunker Team, som også Markus Wieser gør det og Yevgen Braslavez gør det. Sidstnævnte tog fjerdeplads.

”Vi har skiftet en gast ud, der var grøn, så jeg er godt tilfreds med en femteplads ved VM,” siger den danske Drage-formand Lars Hendriksen.

VM-slutresultat, 70 Drager, Melbourne

1.Lawrie Smith, 30 p.

2.Markus Wieser, 30

3.Frank Berg, Holm, Kæstel, 39

5.Lars Hendriksen

13. Jørgen Schønherr, Palm og Waltersdorph

14. Martin Leifelt, gast

15. Søren Pehrsson, Skafte-Holm og Knude

16.Jens Christensen, Andersen og Bagger

20. Stig Lassen, Hey og Hvalsø

33. Høj Jensen, Lykke, gaster

Slutresultat her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader