Gå til hoved-indhold
Kaj Larsen kigger her på Jonas Warrer, der er taget til Thisted for at undervise.Kort Nyt
Kaj Larsen kigger her på Jonas Warrer, der er taget til Thisted for at undervise.

Limfjordens Kaj Larsen nåede aldrig over Atlanten

Nekrolog. Kræften tog Kaj Larsen før tid. I dag døde Thisted-sejleren, som byggede sin Drabant 38 for at sejle over Atlanten. - Kaj skabte altid god stemning om bord, siger gast Kurt Villadsen.

Af Troels Lykke |

Jeg har talt med Kaj Larsen flere gange. Faktisk hvar jeg været ude og sejle i Thisted på en Juwel 34 med Kaj og holdet for at skrive en artikel.

Jeg har kaldt Kaj Larsen for Limfjordens Konge og Skoleinspektøren fra Thisted. Men jeg skulle have kaldt Kaj for en super herlig sejler, for det var Kaj Larsen, der i dag døde, han blev 60 år gammel, nåede lige at fejre det i den her måned.

Kaj Larsen efterlader hustru, to drenge og fem børnebørn.

Skrappe sejlere om bord

Thisted-sejleren gjorde alt for at han og besætningen blev bedre og derfor blev America's Cup-sejlerne Thomas Jacobsen og Claus Olesen inviteret med om bord, hvor de gav fif.

Det samme gjorde Theis Palm og OL-guldvinderen Jonas Warrer, der heller ikke kunne stå for holdets charme for et mandskab der ville frem på banen. De tog også til Øresund for at sejle kapsejlads.

I dag blev der sat punktum. Desværre nåede Kaj Larsen ikke at sejle over Atlanten, som var hans plan i sin selvbyggede Drabant 38 Speciel, som han forklarede mig det i september. Båden fra 2010 er nu sat til salg til en alt for billig pris på 649.000 kr.

Kaj nåede dog at sejle Palby Fyn Cup i Drabant 38eren i 2010, hvor han og holdet vandt  deres løb, men under Big Boat Challenge i Kerteminde var Kaj allerede for syg til at sejle med, men det gjorde båd og mandskab, ikke mindst for Kajs skyld.

Drabant 38eren - et livsværk

Gast for Kaj Larsen, gennem ti år, Kurt Villadsen, siger i dag til minbaad.dk:

- Drabant 38eren var Kajs livsværk, det var hans drøm at sejle til Caribien. Båden blev bygget kompromisløst, det handlede om, at den skulle sejle stærkt, båden er med åben hæk, kulfiber i skroget og stålramme til køl og mast og hvem sætter en køl på der stikker to en halv meter i Limfjorden.

Hvordan Kaj Larsen var som skipper siger han:

- Han var super fin og altid demokratisk, der blev aldrig talt med store bogstaver. Kaj forstod at skabe en god stemning og han forstod også at skaffe sponsorer og få medieomtale. Vi havde det samme bruttohold gennem ti år, nu overvejer holdet at købe en ScanKap 99, siger Kurt Villadsen.

Kaj Larsen, der var aktiv i Thisted Sejlklub omkring kapsejlads, byggede i øvrigt en Svendborg Senior som 17-årig, men det var Drabant 38eren, der var og blev hans livsværk, forklarer Kurt Villadsen.

Thomas Jacobsen, i dag OL-sportschef, træner her holdet i Thisted.

Drabant 38 under årets Big Boat Challenge, hvor båden blev styret af Jesper Davidsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader