Instant kaffe – med rigtig kaffe
Fyn rundt eller sommertur; der skal kaffe til. En ny dansk opfindelse sørger for god kaffe om bord på 5 minutter, og vi taler ikke om pulverkaffe. Se video om hvordan kaffebryggeren virker.
Genial dansk opfindelse
Midt i al snakken om tab af arbejdspladser til lande med billig arbejdskraft og videns-arbejdspladser der forsvinder, er det herligt at stå med en dansk opfindelse i hænderne, der kan bruges. Det er sådan en man har drømt om, men ikke vidste fandtes.
Opfindelsen er perfekt til Fyn Rundt eller på sommerturen, hvis pulverkaffen skal erstattes af rigtig kaffe.
Kaffe på 5 minutter
Kaffebryggeren er i al sin enkelthed en lille pose af tykt papir, med indbygget kaffe og filter. Posen åbnes, en halv liter kogende vand hældes på, du venter i 5 min. og så er der kaffe. Når posen er tømt, er det bare at smide den ud.
Kaffen er gourmetkaffe, fra forskellige steder i verden, f.eks. Nicaragua, Kenya, El Salvador og Guatemala. Og noget af det er ”Fairtrade”, så du også kan have god samvittighed, når kaffen drikkes.
Dansk verdenspatent
Opfindelsen er en verdenspatenteret dansk opfindelse, opfundet af direktør og opfinder Ulrik Skovgaard Rasmussen i 2002, der fik ideen en dag han var løbet tør for kaffefiltre. Mange tusinde prototyper senere lykkedes det at frembringe et nyt engangs-kaffebrygningskoncept.
Prisen er ca. 8 kr pr. kop kaffe, det afhænger af kaffesorten. Og er det lidt for pebret, kan du gemme den til "uventede gæster" eller til "livets stjernestunder", som det hedder så smukt i kaffereklamerne.
Kaffen forhandles hos Palby Marine: www.palby.dk og kaffen kan smages på Palbys stand på Både i Bella.