Gå til hoved-indhold
Vi er her om bord på en Nord West 43 i sidste uge. Nord West værftet ses i baggrunden Både Najad og Nord West ligger på Orust, nord for Göteborg. Foto: Troels LykkeUdstyr
Vi er her om bord på en Nord West 43 i sidste uge. Nord West værftet ses i baggrunden Både Najad og Nord West ligger på Orust, nord for Göteborg. Foto: Troels Lykke

Najad værftet overlever – solgt til lokale firmaer

Et konsortium bestående af motorbådsværftet Nord West og Orust Yacht Service fører Najad videre.

Af katrine bertelsen |

Najad værftet, der gik konkurs 9. august, genopstår med med nye ejere. De to lokale firmaer Nord West og Orust Yacht Service viderefører værftet med nybygninger, vinteropbevaring og reparation.

Det seneste år byggede Najad 25 nye sejlbåde og havde en betydelig servicevirksomhed på Henån på Orust. Nord West bor på den nærliggende ø Vindön, og byggede 37 motorbåde i det seneste regnskabsår.

Nord West ser betydelige synergi-effekter i at lægge aktiviterne sammen.

- Det er meget glædeligt, at vi kunne erhverve Najad, siger Benny Martinsson, grundlægger og ejer af Nord West.

Potentiale i Najad

- Vi ser frem til at fortsætte med at bygge Najad-både, og ser en fantastisk potentiale i Najad, som har et komplet og moderne produktprogram mellem 35 og 57 fod, og en veludbygget serviceorganisation. Både Nord West og Najad har en meget høj byggekvalitet og fokuserer på at tilbyde service i verdensklasse, siger Benny Martinsson.

Najadværftet grundlagt i 1971

Najadværftet, som blev grundlagt i 1971, har gennem årene bygget omtrent 2000 sejlbåde. Værftet gik konkurs efter en større ekspansion i 2005-2007.

Men finanskrisen i 2008 tvang Najad til at indskrænke igen. Trods kraftige nedskæringer måtte værftet begæres konkurs i august 2011.

Produktionen af nye både bliver genoptaget snarest, og de nye ejere ser frem til at relancere Najad på efterårets bådmesser i Hamburg og Stockholm.

Læs mere på:
www.najad.se
www.nordwest.se
www.orustyachtservice.se

Motor
content-loader
content-loader
content-loader